Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kating Sogn. 299
med Kating, og ligesom dette findes skrevet Kotrum, forekommer Kotenbøl skrevet
Kotrebøol. Om detk engelske Ord cothset siger Suhm i sin Danm. Historie 1V,
S. 1222 at det er af danst Oprindelse, da det betyder „en, som sidder eller boer i
en Kote.“
Kating Sogn omgivet af Vollerwik, Welt, Garding, Katrineherd,
Kotzenbøl og Tønning Sogne, grændser mod Syd til Vesterhavet
(Eidermundingen). Kirken tæt ved Sødiget i den sydlige Deel af Sognet,
712 M. s. s. v. for Tønning og 7/6 M. s. o. for Garding. Arealet
1898 Tyor. fortrinligt Marskland, hvoraf en Strækning mod Øst kaldes
Wischen (Engene), desuden 98 Tdr. Forland. Sognet berøres af
Tønning-Garding Chaussee; mod Vest danner den saakaldte
Riksbøl-Seitewende Grændsen mod Katrineherd Sogns Jorder. Med Hensyn
til Vandafledningen hører Sognet deels til Katingsiel-Vandløsning,
hvis Hovedcanal er den saakaldte Sønderbaadfart (Süderbootfahrt),
deels til Tønning-Vandløsning, Skjellet mellem disse danner en
Vei, som fra Kirken fører op til Chausseen. Disse Underafdelinger
af de nævnte Bandløsningscommuner kaldes her Vester- og
Øster-Mating*). Sønderbaadfarten danner ved sit Udløb gjennem Slusen
den lille velbesøgte Katingsiel Havn, hvorved en Controlleur er ansat.
Landsbyer findes ikke, men forskjellige Samlinger af Gaarde og
Huse have særegne Navne, saaledes: ved Kirken lbei der Kirche),
Panør, Kleeblatt, Schimmelhørn, Katingsiel, hvoraf en Deel
hører til Vollerwik Sogn, og Rikelsbøl (Riksbøl); enkelte Gaarde ere
Hochbom, Rothelau, Goliatshof og Junkenhof. Jalt i Sognet
4 G. med 100—150 Dgsl. Jord, 10 G. med 50—100 Dsl., 4 G.
med under 50 Dsl., 42 H. med Jord, 14 H. uden Jord. Blandt de
nævnte 1 Skolebygning, 1 Kornvindmølle og 2 Kroer.
Indvaanere: 516. Agerbrug, Studefedning og Kvægavl er
Hovederhvervet. Alle Slags Haandværkere findes i Sognet; nogen Reie- og
Fiskefangst drives af den fattigere Klasse.
Sogznet hører under Landskabet Eidersteds Jurisdiction (Garding),
Østerdelens Landret, Østerdelens Landskriveri (Tønning), Østerdelens
Penningmester (Tønning), Tønning Physicat (Tønning), tredie
Digebaands Diggrevskab (Kating). Det danner Landskabet Eidersteds
27de—29de Lægd; Sognet har 2 Lensmænd. JInteressenterne have
Stemme i de communale Forsamlinger, og maae mindst eie 20 Dsl.
2ere Sognet er et Valgkald. Kaldets Indtægter anslaaes til 1900
d. aarlig.
Kirken eier c. 10 Dsl. tidligere Diaconatjorder samt Kapitaler til
Beløb 1090 Rd.; desuden en aarlig Kanon paa 217 Rd. 2 Sk. og
10 Rd. 78 Sk. af bortfæstet eller solgt Kirkejord, og 32 Rd. aarlig af
det Hasseske Legat.
Kirken har været indviet til St. Laurentius og er i sine oprindelige Partier
opført af raae Kampesteen. Da de oprindelige Vinduer i en senere Td ere blevne
Udvidede til store spidsbuede Aabninger, og da tillige de gamle Mure ere stærkt
Udspæktede og kalkede, ovdager man ikke lel mere cbaracteristiske Former paa dem.
aade Skibet og Choret ere henimod Slutningen af Middelalderen udvidede og for-
*) Om dette gamle Ords Betydning jvf. „Fragmentarische Bemerkungen die
Landsshaft Eiderstedt und deren Verfassung betreffend“ i Staatsb. Mag. 1821, S. 808.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
