Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Katrineherd Sogn og Garding Landsogn.
iFortiden skilt fra det egentlige Eidersted ved en Arm af Eideren, der maae antages
at have havt sit Løb gjennem Katrineherd Sogn sønden om Geestaasen, hvorpaa
Garding ligger. Hvornaar den er lukket vides ikke, og det maa ansees for
tvivlsomt omn Peker Sax har Ret, naar han antager, at detie skete ved Tetenbøl
Østerkogs Indbigning. Det turde være rimeligere, at denne Havarm oprindelig er
lukket ved en Dæmning, thi den gamle Buremansvei, som nævnes i Kong Abels
Krønnike førte over samme, og da Marsken her ansees for den sværeste og
frugtbareste i Landskabet Eidersted, kan Havarmen ikke have været nogen egentlig Strøm,
men maae antages at have bavt sit Vandstjel her, hvor da den frugtbare Klæg i Læ
og roligt Vand kunde afsætte sig. Hvornaar Zunkenkog er inddiget, derom haves
ingen Efterretning. Ved det ovennævnte Hamhørn holdt indtil 1625 Landskabet
Eidersted sine almindelige Raadsforsamlinger, hvoraf Vitus Thinget endnu er en
Levning. Dette Sted käldte 1429 Hamygengehørn, senere og tildeels endnu
Heme Forsamlingerne holdtes i den ældste Tid paa aaben Mark og ved den
her forbigaaende Buremansvei siges de gamle frisiske Herreder alt i Köng Abels
Tid at have forsamlet sig „paa deres retie Tingsted.” Dette Sted antages ogsaa
for Landskabets Midtpunkt.
Sognet leed meget under Ditmarskernes Indfald i Eidersted 1415.
ø 1 et Sagn der knytter sig til en Gaard i dette Sogn, see Müllenhofs Sagen
. 162.
Sognet er tidligere (1415) ogsaa blevet kaldet Katrinesogn istedetfor Katrineherd.
Garding Landsogn omgivet af Tating, Poppenbøl, Tetenbøl,
Katrineherd, Kating og Welt Sogne, udgjør sammen mod Garding
Kjøbstad een Menighed. Arealet 3418 Tdr. deels Geestland, deels
fortrinligt Marskland, der er bedst i den sydlige Deel af Sognet og mod
Vest paa Grund af sin lette Beskaffenhed fortrinsviis egner sig til
Kornavl. Midt igjennem Sognet gaaer en Gestaas, der adskiller
Nordmarsken fra Sydermarsken (Sydermark), vest for Gesten ligger
Watkogen, der tildeels hører til Sognet. Nord for denne
Marnekog, mod Syd Kornkogen (c. 700 Dagslet, hvoraf c. 339 Dsl, til
Garding Landsogn) og Trelandskogen (Dreierlandenkog) (300 Dll.,
hvoraf omtrent Halvbelen til Garding Landsogn), der alle kun tildeels
høre til Sognet. En Strækning nordvest for Geestaasen kaldes
Kirkekog (c. 25 Dsl.) Gjennem Sognet Tønning Garding Chaussee, der
med en Halvchaussee bliver fortsat til Tating. Ligeledes
Telegraphledning herigjennem. Jorderne i Nordmarsken høre til Tønning
Vandløsning, Watkogen, Trelandskogen og Kornkogen afvande ved
Brückrittsiel og endelig Sydmarsken til Kating Sluse, hvis Hovedcanal er den
saakaldte Süderbootfahrt*), som benhttes til Kanalfart og er af
væsentlig Betydning for dette og de omliggende Sogne.
Foruden Garding Kjøbstad (see denne) findes i Sognet forskjellige
Samlinger af Gaarde og Huse paa Værfter og Mellemviger. Af disse
kunne nævnes Marne ved Kogen af samme Navn, Hundorp“
Saxhof, Legesee, Hylkenbøl, Rungholt, Borsthusen os3
Siekbøl. Jalt i Sognet 3 G. med over 100 Dsl. Jord, 5 G.-
med 80—100 Dsl., 8 G. med 60—80 Dsl., 6 G. med 40—60 Dlsl.
2 G. med under 40 Dsl., 59 H. med Jord, 40 H. uden Jord. Blandk
de anførte 1 Skolebygning, 1 Arvepagtsvindmølle, 11Oliemølle, 3 andre
*) Denne Kanal er anlagt 1612 med en Bekostning af 12,737 Mk. Lybsk, hoori
Tømmerslusens Bygning er indbefattet. Bygmester var Joh. Clausen Rollwagen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
