Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Garding Landsogn. 311
Kornvindmøller og 1 Kro. Nogle Jorder uden Bygninger ere i
udensogns Besiddelse.
3ndvaanere i Landsognet: 750. Kornavl og Studefedning samt
Kvægavl er Hovederhvervet. Paa Gesten dyrkes Haveurter, der sælges
i Garding. Udgravning og Salg af den smukke hvide Sand, der findes
under Gesten er en Indtægtskilde for dennes Beboere,
Communen hører under Garding Jurisdiction (Garding),
Vesterdelens Landret og Vesterdelens Landskriveri (Garding), Vesterdelens
Penningmester (Garding), Tønning Physicatdistrict (Tønning), tredie
Digebaåands Diggrevskab (Kating). Det danner Landskabet Eidersteds
38te, 39te, 40de og 4lde Lægd og har 2 Lensmænd. Stemme i de
communale Forsamlinger have Interessenterne, som mindst maae eie
30 Dagslet Jord. Communen er inddeelt i 4 Bondedistricter
(Bürschaften), nemlig Siekbøl (Garding Geest), Hylkenbøl,
Borsthusen og Langgarding. Borsthusen udgjør et eget Skoledistrict,
med den ellers til Welt Menighed hørende Grothusenkog, de 3 andre
have fælleds Skolevæsen med Kjøbstaden Garding og bidrage 1/2 af
Udgifterne til dennes Skoler. I kirkelig Henseende er Landsognet forenet
med Kjøbstaden. Ved Kirken er ansat en Hovedpræst og en Diaconus.
Diaconatet er et Balgkald. Collegiet bestaaer foruden Præsterne af
en Borgermester samt 3 Raadmænd i Kjøbstaden Garding og de to
Lensmænd samt 6 Kirkeforstandere for Landsognet. Collegiet besætter
samtlige Skoletjenester. Ved Kirken er ansat en Organist, Cantor og
Degn, der tillige ere Lærere ved Sognets Skoler. Det saakaldte
Gafthuus (St. Jørgens Stiftelse) er fælles for Kjøbstad og Land,
Lemmerne optages skifteviis fra de to Communer. Landsognet har sit
særskilte Fattigvæsen; Fattigcollegiet bestaaer af begge Præster og de 8
Kirkeforstandere. Kirken eier 1081/2 Dagslet Jord og Kapitaler til
Beløb 5711 Rd. 85 Sk., men har paa Grund af forskjellige Reparationer
paa Kirker og Skoler en ikke ubetydelig Gjæld. 3 de senere Aar uvd-
11157 aarlig 5 Mk. pr. Dagslet af de 4608 Dagslet som bidrage til
irken.
Om Garxding Kirke see Kjøbstaden Garding. ; 5
Inddigningerne i Garding Sogn lade sig ikke med Sikkerhed henføre til et
bestemt Tidspunkt. Det synes at Gesten tidlig er bleven forbundet med Digerne i
Poppenbøl og Tetenbøl Sogne ved Nordmarskens Inddigning. Dernæst er
Marnekog inddiget som det angives af Danckwerth Aar I100 og Forbindelse bragt tilveie
mellem Everschoy og Uiholm (see Tating Sogn). Wat eller som den tidligere
kaldtes Wardkogen skal efter Danckwerih bære inddiget 1160, medens Peter Sax
sætter denne Begivenhed til Aaret 1235. Dernast er Sydermarsken inddiget.
Igjennem denne maae den tidligere Eiderarm, der adskilte Eidersted og Everschop,
antages at have gaaet. I Forbindelse med Sognene Welt og Vollerwik inddigede
Garding Sogn dernæst Kornkogen, dog næppe i Aaret 1612, som det almindelig
berettes, hvilken Angivelse synes at berde paa en Misforstaaelse af den gamle
Beketning om disse Inddigninger”). Endelig begyndtes Inddigningen af
Trelandskogen Aar 1612, 3 denne Kog indbefattedes Dele saavel af Eidersted, som af
Eberschop og Utbolin, bvorester den fik sit Navn. Den oprindelige Kog var imidlertid
—
*) Joh, Schulge Kurzer Bericht etc., trytt i Falds Staatsb. Mag. 1834. Kornklogen kaldes her
Garding nbe Kog og da i Manuscrivpt til liber cen-ualis (1136—1480) anfores ünder Garding.
at der de novis agiis Jerluns et vif Landgitde, turde Kogen alt dengang have været inddigei.
Heimreich angiver ogfaa 1242 søm Tiden for Garding nye Kogs 9tgrina medens détte
Karstal efrer Dandwerth ftulde gjelde Sydermarsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
