Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tating og St. Peter Sogne. 321
omtales samtidig med Kirkens Opførelse i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede,
synes at være inddiget under Eet. Disse Diger vare især mod Øst ud til
Heverarmen meget sandede og bleve ofte gjennembrüudte, som de mange Hveler her tydelig
vise. Deels for at forbinde nogen Indvinding af Land med Lukningen af saadanne
Digebrud, deels som blotte Sommerkoge indtoges da en Række Koge ved Heveren,
der alle vare for smaa til at kunde have betalt et fuldstændigt Sødige Aarstallene
der anføres af Danckwerth for disse Inddigningers Vedkommende ere vistnok udfundne
efter Skjon Efterat Marnetog (1100) bar inddiget, sluttedes Tating gamle Kog
(1185) hertil, hvorved Utholm blev landfast med det øvrige Eidersked. Dernæst
inddigedes Tating mellemste eller Sydhørnkog (1190), Jabben eller Jacobskog (1203),
Tåting Burkog (1212), Vat- eller Vardkog (12355)*), Garding Kornkog (1242),
Grudentog (1285) og endelig Dreilanderkog (1612 og 1627), hvorved en
fuldstændigere Forbindelse mellem de forskjellige Herreder i det nuværende Eidersted blev
tilveiebragt Senere er dette Inddigningeværk fortsat ved Esterkogs Inddigning
1552 og 1614, Grothusenkogs 1693 og Vilhelminekogens 1821. Paa den nordlige
Side af Tating Sogn inddigedes Medehoptog 1412, men det synes at denne Koge
der maa antages at være den nuværende Holinkog, atter er gaaet tabt og først
gjenpandtes da „Falsdiget“ blev anlagt „fra Tating til Vesterhever“, hvilket var
forbundet med megen Besvær og 1af lykkedes 1456 efter 7 Aars Arbeide. Af de store
Forlande, der i Fortiden laae mellem Tating og Vollerwik Sogne, udgjorde den
lille Hallig Butenkveller en Deel; den er lidt efter lidt bortskyllet og existerer ikke
siden 1825.
St. Peter Sogn omgivet af Tating og Ording Sogne samt af
Vesterhavet, indtager den siørste Deel af Eidexsteds vestlige Ayst. Kirken
ligger ved Sognets vestlige Grændse, 11/4 M. v. for Gärding. Arealet
4600 Todr. deels Marsk (bedst i Sognets nordøstlige Deel), deels
Geestland, deels en Blanding af begge. Et Strækning Hede i den
vestlige Deel af Sognet er Domaine. Sandflugt har gjort Jorderne Skade,
men er aftaget efter Klitternes regelmæssigere Behandling. Landet
betrygges mod Havets Oversvømmelser deels ved naturlige Klitter,
deels ved kunstig opførte Diger, der slutte fig til hine. Langs
Sognets vestlige Kyst strækker sig den temmelig brede Klitrække,
der har en Høide af 30 til 50 Fod. Mellem denne og det bagved
liggende Dige findes Nord for Kirken et ikke ubetydeligt Forland,
der dog nu, efterat det saalaldte Kirkelei 1825 er blevet overdiget , kan
betragtes som en særskilt Kog *). Ogsaa udenfor Klitterne findes en smal
Strimmel Forland, der udgjør en Deel af den saakaldte Hitsbanke,
den brede Forstrands fælleds Navn. Sognets Jorder afvande mod Nord
til Brøsumsluse, mod Syd til Estersluse og deeltage tilligemed
Nabosognene i disse Vandløsningscommuners Udgifter. Omtrent midt i Sognet
findes et større Vanddrag, det saakaldte Faldyb (dat Fall). Et høit
Sømærke, den saakaldte St. Peter Baake, paa Klitterne sydvest for
Kirken, tjener til Veiledning for Søfarten paa denne farlige Kyst, hvor
Strandinger ikke sjeldent forefalde. Til Sognet høre Dele saavel af
Esterkog (141 Dagslet) som af den lille Agteresin gkog (20 Dagslet).
Egentlige Landsbyer findes ikke, men vel større Samlinger af
7) Nf Heimreich henlægges denne Kogs Inddigning til 1160.
*) Dette Kirkelei var nemlig en Havarm som gjennem en Aabuing i Klitterne
gik ind i det foran Diget liggende Forland. Efter Overdigningen blev
saaledes Klitrækken lukket og afgiver nu det yderste Værn mod Havet, hvorved
Diget er blevet Mellemdige og bint Forland en mod Oversvømmelse betrygget
Koå, der itkkun anvendes som salte Enge. Om Klitterne see forøvrigt
Ording Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
