Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 St. Peter Sogn.
Gaarde og Huse, nemlig: Olsdorf paa en Geestbanke, med Sognets
Kirke, Præstegaard, Skole, 2 Kroer og Veirmølle, den kaldes ogsaa St.
Peter Straat (Gade); Heide, ligeledes paa Gesten, der her er
bevoxet med Lyng, de tildeels smaa Huse ligge temmelig spredte.
Wittendyn tæt sammenbygget paa Gestens østlige Rand; Bøel,
Syderhøvd, Vestermark, Brøsum og Norderhøvd, de tre sidste i den
nvordlige Deel af Sognet. Jalt i Sognet 10 G. med over 100 Dgsl.
Zord, 3 G. med 80—100 Dgsl., 3 G. med 60—80 Dgsl., 4 G. m.
40—60 Dglsl., 1 G. med under 40 Dgsl., 102 H. med Jord, 36 H.
uden Jord, 3 Møller og 3 Kroer.
3ndvaanere: 1006. Jordbrug og Studegræsning er Hovederhvervet.
Forskjellige Haandværkere sindes i Sognet. Arbeiderclassen er talrig.
3 Benytlelsen af de salte Forlandsenge og Klitdalene, saavelsom ved
Samling af Rav har den nogen Bierhverv.
Sognet hører under Landskabet Eidersteds Jurisdiction (Garding),
Vesterdelens Landret, Vesterdelens Landskriveri (Garding), Vesterdelens
Penningmester (Garding), Tønning Physicatdistrict (Tønning), tredie
Digebaands Diggrevskab (Kating). Det danner Landskabet Eidersteds
48de, 49de, 5ðbde og 51de Lægd og har to Lensmænd. Sognet er
inddeelt i 4 Bondelag (Bührschaften), nemlig Olsdorf, Bøel,
Wittendyn og Brøsum. De communale Forsamlinger afholdes af
„Interessenterne“, der mindst maae eie 10 Dagslet Jord. Præstekaldet er et
Valgkald. Sognet har 3 Skolebygninger, hvoraf den ene indtil 1784
var Bolig for den tidligere ved Sognet ansatte Diaconus, og siden
1858 et Fattigarbeidshuus. Kirken eier Jord og nogle Capitaler.
Kirken er opført af Muursteen, tækket med Teglsteen og forsynet med et lille
Spir. Den er 60 Alen lang, 16 Alen bred, mod Øst noget afrundet og
har paa Nordsiden en lille Udbygning. Choret er hvælvet og ved en Muurbue
stilt fra Skibet; dette har fladt Loft og de tvende Opgange til Alteret, der
forhen fandtes, ere nu forandrede til en enkelt bred Gang. Sydøst for Kirken
staáer et særstilt Klokketaarn af Træ. I Kirken findes et Epitaphium fra 1631
over Præsten Berend von Horsten, fedt i Osnabryk og i 37 Aar Præst ved
St. Péter, hvor han døode 1593. En kLigsteen over den 1648 afdøde Præst Caspar
Hatkénius findes ligeledes Plattydske Indskrifter forekomme paa forskjellige Steder
i Kirken. Efter Danste Atlas stal Kirten være opfort 1563. Den var indtil 1593
tækket med Rør og havde et høit Taarn, der styrtede ned paa Grund af Ælde-
1732 blev det atter opført, men en heftig Novemberstorm 1801 kastede Taarnspidsen
ned og oødelagde Vaabenhuset paa Kirkens sydlige Side. Før Reformationen havde
Kirken 3 Aliere. Præstegaarden er opfeørt 1771. Indenfor St. Peter Sogns
Grændse synes den oprindelige Herredstirte for det gamle Utholm eller
Holmboberred at have ligget forinden den blev flyttet til sin nuværende Plads i Tatins
Sogn. Det saakaldte Chronicon Eiderertadense for det 15de Aarhundrede berette
nemlig: „Anno Christi 1103 in der vasten an S. Benedictus Dage ward gebuwet
eine bolten Capelle by Wittendünen in de ere S. Magni vp Talen Eskels Land,
vnde wart genömet Tatinghen vnde was dat erste Gadeshus in Spadenland“*).
Da Herredskirkerne i Reglen anlagdes midt i Herredet, vil man af denne Om*
stæudighed kunne danne sig en omtrentlig Forestilling om det gamle Uihotms
Vdstrækning mod Vest. Öm kflere forstjellige Kirker og Capeller i denne Egn
haves Efterretning fra tidligere Tid. Registrum capituli Schleswicensis 1352 nævner
Ulstorp Kirke og Liber censualis Episc. Slesvic. 1463 anfører St. Peter og
Syderhøved. St. Peter Sogn er rimeligviis det tidligere Ulstorp, der blev ødelagi veo
Sandflugt og Navnet findes endnu i Ölsdorf. Hvornaar Indflytningen af Kirken
*) Spadeland er en tidligere brugt Berævnelse paa Marsken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
