Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kyrkosångsmötets eftermäle i utlandspressen 59
liturgiske Tjeneste baade fra Presternes og
fra Sangernes Side udfortes virkelig smukt,
og det gjorde den, indebar den saa store
religiose Verdier, at den maatte bundfrelde
sig i Troslivet. Ja selv hos Tilherere uden
Beroring med Kirke og Menighed maatte
den efterlade Indtryk af aandelige Verdier,
der maaske kan faa Evighedsbetydning og-
saa for dem. Den liturgiske Sang var paa
svensk Sprog til gregoriansk Musik og
blev sunget unisono — heldigvis uden led-
sagende Orgelspil. Det var betagende at
hore de hellige Ord fremfort paa denne Vis,
sunget i Hjertets Enfoldighed med de hel-
lige, oldkirkelige Melodier. Det er, som om
den giver storre Betingelser for virkelig
Fromhed, end Predikenen kan, denne
vere sig nok saa fuldkommen i enhver
Henseende.
Om Eftermiddagen Kl. 4 holdtes Kirke-
koncert i St. Lars Kirke med Orgelspil af
Prof. Otto Olsson fra Stockholm, som
spillede en Rekke interessante Komposi-
tioner fra den Fer-Bach’ske Periode, og
Strängnäs Stifts Kirkesangerforbund under
Ledelse af Kantor Andrén fra Örebro sang
nogle Korsange fra Ren&essancetiden. Saa-
vel denne som efterfelgende Koncerter var
af betydelig Interesse, og de udforte Kom-
positioner vidnede om et intensivt og maal-
bevidst Arbejde med den religiose Kunst-
musik. Om Aftenen holdtes i Domkirken
en Koncert udelukkende af Korsang, hvor-
af en Midterafdeling udfortes af det sam-
lede, tusindstemmige Kor og var af meg-
tig Virkning, iser Händels Sejrskor af
Oratoriet »Judas Makkabzgus»> og Bachs
Bearbejdelse af Hasslers Melodi, der nu
bruges til »O Hoved, hojt forhaanet>. En
Del Korsange af nyere Oprindelse var
problematiske i Henseende til musikalsk
Verdi.
Sendag den 16. var en nesten for ind-
holdsrig Dag, der begyndte med festlig Hoj-
messetjeneste i begge Byens Kirker.
Da denne Koncert (söndagens middags-
konsert) var forbi, samledes en Del i Latin-
skolens Aula for at hore Prof., Geheime-
raad Smend fra Miänster holde Foredrag
om tysk Kirkesangarbejde i de sidste ti Aar.
Prof. S. begyndte med at fremheve, at der
maa skelnes skarpt imellem religios Musik
og Kirkemusik eller gudstjenstlig Musik.
Men da han senere i Foredraget skulde til
nermere at udrede, hvad han betragtede
som horende til. den ene eller den anden
Gruppe, aabenbarede han Anskuelser, der i
vesentlig Grad afviger fra, hvad vi mener
er gudstjenstlig Musik eller blot religies
Musik.
Eugén.
Foredraget var neppe til Ende, för den
neste Koncert i Domkirken fandt Sted.
Ved denne medvirkede Prof. A. Schweitzer
med Bachske Kompositioner og gjorde som
altid et dybt Indtryk. Desforuden opfortes
med Kor, Orgel og Orkester J. S. Bachs
Magnificat, der i det store og hele fik en
smuk Udferelse. Efter at have hort Prof.
Smends Foredrag virkede dette Magnificat
nesten som Illustration, idet det med stor-
ste Klarhed slog fast, at denne Bachske
Musik vel er baaret af den dybeste og in-
derligste Tro, men i hele sin Udtryksmaade
fjerner sig meget langt fra, hvad der rettelig
kan betegnes som gudstjenstlig Musik, og
demenstrerede Bachs Musik som religios
Koncertmusik, medens Prof. Smend havde
anbragt den under Rubriken Kirkemusik.
Sendagen sluttede saa med en liturgisk
Aftenbon, >: Kompletorium og Prediken af
Pastor, Dr. Moliis-Mellberg fra Helsingfors;
og som Sendagen sluttede paa skenneste
Vis, begyndte Mandagen med en liturgisk
Morgenbon 2: Matutin eller Ottesang. Den
pregtige, gotiske Domkirke, der kan
rumme godt og vel 3000 Mennesker, har
veret ganske fyldt til nzesten alle Tjenester
og Koncerter, skont der til de sidste kun
var Adgang mod Entré. Ved Morgenbon-
nen om Mandagen var Kirken dog ikke
ner fyldt.
Man maatte igen kritiklost give sig ind
under den gregorianske Sangs ejendomme-
lige og enfoldige Maade at frembzare Or-
dene, saa de fylder Hjertet med Lov og
Tak til Gud, fordi han har helliget disse
Toner til Gudstjenestens Forskennelse og
Hojnelse. Hvor maa de Mennesker i
Grunden vere fattige, for hvem Tonernes
Deltagelse i Guds Tjeneste er noget lige-
gyldigt eller maaske noget endda ringere!
Her i Sverige har man forsegt ogsaa i
Landsbykirker at indfere liturgiske Tekster
med gregoriansk Musik, og det viser sig
ikke allene at kunne geres med minimale
Midler, men at Menigheden ogsaa viser
Modtagelighed for og Glede over denne
Maade at berige Gudstjenesten paa. Disse
liturgiske Tjenester er ganske fri for et-
hvert Preg af Koncert, hvilket ogsaa er
nedvendigt, for at de tilstedeverende ikke
skal fole sig som Tilhorere, men som lJe-
vende Stene i Guds Tempelbygning.
Ved Koncerten i St. Lars Kirke KL. 1
spillede den unge, fremragende Orgel-
spiller Waldemar Åhlén en Del franske
Kompositioner, som klang udmerket.
Samme Sted KL. 4 holdt Prof. Smend fra
Mänster Foredrag om Komponisten Hein-
Foredraget oververedes af Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
