Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Thomas Laub og Dansk Kirkesang
Jeg har anfort dette som en indre menneskelig Grund til, at Laub
i sit Arbejde blev den store, at hans Arbejde ved den sterke Fordybelse
staar saa hojt over hans Aandsfrenders. Jeg skal nu forsoge for mine
svenske Lesere at give et Indtryk af de kirkemusikalske Forhold,
Laub forefandt her i Danmark, da han begyndte sit Livsverk. Idéen:
at forny den protestantiske Kirkesang i Reformationsaarhundredets
Aand — er jo ingenlunde Laubs; allerede for Midten af forrige Aar-
hundrede begyndte de tyske Foregangsmend deres Arbejde, og i Norge
og Sverige kom senere lignende Synspunkter frem. I Tyskland drejede
det sig egentlig kun om Rekonstruktion af odelagte Kirkemelodier — i
Norge blev der intet af Sagen: den nye norske officielle Koralbog er af
meget blandet Indhold, iser er de eldre Melodier ilde behandlet — og
i Sverige har jeg Indtryk af, at man for Menighedssangens Vedkom-
mende holder fast ved det 17—18 Aarhundredes Koralform, mens man
seger den kirkemusikalske Fornyelse i den liturgiske Sang og i Kor-
sangen, et Arbejde, hvis Standpunkt og storslaaede Organisering har
vakt vor Beundring.
Hos os i Danmark er derimod Menighedens Salmesang Hoved-
sagen, og ogsaa vi fik midt i forrige Aarhundrede en kirkemusikalsk
Fornyelse, men rigtignok paa en hel anden Basis, end Tilfeldet var
i Tyskland. Vore forende Kirkemusikere fra den Tid, Rung og Berg-
green, kendte nok noget til den &eldre Kirkemusik og interesserede sig
for den, men kun af rent historiske Grunde; i Virkeligheden var de
fuldt optaget af Samtidens Musik og sogte den kirkemusikalske For-
nyelse der. Ved Grundtvigs rige Salmedigtning var der skabt en natur-
lig Trang til Fornyelse ogsaa af Tonerne; men, meerkeligt nok, lerte
Datidens Kirkemusikere intet af den berende Tanke i Grundtvigs
Gerning: Foreningen af Kristendom og Historie; istedet for at soge om
bag den stive Koral og finde frem til Reformationstidens levende
Sang, brod de Broerne af bag sig, og gik til Samtidens verdslige Musik,
den danske Romance — formodentlig i den gode Tro: at saaledes havde
man jo gjort paa Reformationstiden. Men den Gang kunde det gores,
fordi man da gik til den gamle Folkevise, hvis Toner er vokset op i Ly
af Kirken og er preget af dens Aand og Musik. I forrige Aarhundrede
kom man derimod til en Musik, som intet havde med Kirken at gore,
og som har sine Rodder i Operaen. Ganske vist er Romancen Blomsten
af den nyere danske Musik, og mange af de kirkelige Romancemelodier
rent musikalsk set overordentlig skonne, men alligevel var Vejen
ikke den rette — Romancen har ikke Salmetonen; den staar i afgjort
Modsetning til den gamle Kirketone. Men det vilde man ikke forstaa
den Gang; man gledede sig over den skonne Musik, lagde Hovedvaegten
paa det cestetiske, ikke paa det kirkelige. De fleste af mine Leesere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
