Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hærdede porøst og bøjeligt, stramme det Slappe.
Den berømteste Repræsentant for denne Retning
var den græske Læge Asklepiades, der nedsatte
sig i Rom, hvor han havde en udbredt Praxis
lige til sin Død Aar 56 f. Kr. Da han paastod,
at han i Modsætning til alle Tilhængere af
Hippo-krates var Indehaver af en virkelig Kurmethode
kaldte man Asklepiades’ Retning for den
metho-diske.«
Men man kunde jo ogsaa gaa den stik
modsatte Vej og netop lægge Eftertrykket paa
Hippo-krates’ Ord, at »Naturen < er det egentlig Lægende.
Jo mere man grundede over, hvad denne »Natur«
egentlig var, des mere maatte man ledes til i den
at see noget flygtigt, hemmelighedsfuldt,
ugribe-ligt. Livet var usynligt ligesom Menneskets Aande,
men det var mere end menneskeligt Aandedræt,
det var Gud selv, der aandede paa den døde
Masse, saa at den levede, det var
Udstrømninger af Verdenssjælen, der, hvor den bredte
sig, bredte Liv. Denne Forklaring kunde snart
forflygtiges saa stærkt, at det egentlige Værende
ikke var Legemet selv men blot Legemets Idee,
snart som hos Stoikerne nærme sig
Materialismen, idet Guds eget Væsen tænktes som noget
materielt, som Ild f. Ex. Fælles for hele den
»spiritualistiske« Lægekunst blev det, at det,
hvor-paa det kom an, var at paavirke den Syges
»Aand«, enten mystisk ved at paavirke
»Prin-cipeme« for hans Funktioner, eller mere forstaae-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
