Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Menneskeheden, lilgav den aldrig, at dens
første Par havde spist af Æblet i Paradisets
Have. Den retfærdige Straf herfor var og blev
alle senere Menneskers evige Fortabelse. Herimod
hjalp intet menneskeligt Forsøg paa at gøre det
Skete godt igen. Ved egen Hjælp at ville trænge
ind i Haven paany var kun ny Himmelbrøde.
Alene af Naade, uden mindste menneskelig
Fortjeneste uddelles Troens lille Havenøgle til de
faa Udvalgte.
Under saadanne Omstændigheder blev ogsaa
den jordiske Øvrighed, Guds Stedfortræder her
nede, en anden. Kongen var ikke længere, som
tidligere Paven, Guds Fortrolige, det paalidelige
Tyende, der kendte Guds Vilje ud og ind, og
hvem Nøglerne til Alt var betroet. Kongen kunde
ikke eftergive noget paa Guds Vegne, ikke
helbrede saa meget som en Koldfeber. Han var og
havde Grund til at være lige saa ængstelig og
sky overfor Gud, som hele hans Folk. Ganske
naturligt blev det fra nu af Skik at indlede næsten
enhver Lov med, at den var udstedt for at
afværge Gud den Almægtigstes store Fortørnelse.
Guds Fortørnelse over Menneskenes Synder
gav sig tilkende under en dobbelt Form, dels
som Advarsel, dels som Straf. Den mildeste
Form for Advarsel var et ydre Tegn, beregnet
paa at vække Vedkommendes Opmærksomhed
og Frygt, for saaledes i Tide at holde ham
tilbage. Den strængeste Form forStraf var Døden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
