Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredag, idet mindste i Købstæderne. Men denne
Skik veg for det kraftigere Middel at samle alle
Bønner paa tre Dage i Rad over hele Riget og
saa-ledes ved en samlet Folkeoptræden tildrage sig
Guds Opmærksomhed og om muligt Bonhørelse.
Men hertil krævedes selvfølgeligt, at alle skulle være
med. Det paalagdes derfor alle og enhver, adelig
og uadelig, at mode i Kirken paa Bededagene,
’findes nogen herudi forsømmelige, ville vi derover
lade straffe som vedbor*. Men lige saa lidt gik det
an, at disse tre Dage blev til festligt Folkestævne,
hvor man netop ved nymodens Dragter drog
Guds Vrede over sig. Det befaledes derfor at
mode sømmeligt klædte, uden Pral«. At
Svnds-bekendelsen som allagdes paa disse Bededage,
blev særlig sireng under strenge Tider, f. Ex.
Tre-diveaarskrigen, var ganske naturligt. [H. Rordam:
Danske Kirkelove. Bededage«.]
Med disse Bededage vare den teologiske
Forklarings Helbredelsesmidler i Virkeligheden
ud-tomte. Naar Sygdom i hvert enkelt Tilfælde var
et Udslag af Guds direkte Indgriben, gaves der
jo overhovedet intet andet sikkert Middel end
ved Bøn, ved kraftig Massebøn, at søge den igen
tilbagekaldt. At dette da ogsaa var et virksomt
Middel, havde man mange Beviser for. Et af de
mest iøjenfaldende var, hvad der hændte
Christian III selv. »Han laa dødelig syg i Lund,
men Gud alene forlængede, som bekendt er,
hans Liv paa mange Aar for hans og Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
