Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaaer af de Ord, der følger efter: »Ogsaa dette
kom til Kong Ezechias’ store Lyksalighed og
særdeles Berømmelse, at Solen for hans Skyld blev
holdt tilbage i sin Gang osv.« [Christian den
Tredies Historie 11 423.]
Vi staa her ved en Hovedgrund til den
teologiske Sygdomsforklarings Styrke: Den havde
ikke Modvægt i en Opfattelse af Naturen som et
lovbundet Hele. Vel var en saadan gryende
tilstede i Troen paa Stjernernes Magt, men hos de
allerfleste gjorde denne Tro sig kun blinkvis
gjældende, afløstes snart paany af den
gammeldags kirkelige, hvorefter Naturen i sig var et
Intet, stadigt kun opholdt ved Guds gentagne
Skaberbliv. Nutiden, der er vænnet til i Naturen
at see noget Sammenhængende, kædet sammen
ved Aarsag og Virkning, har ondt ved at forestille
sig en Tankegang hos voxne dannede Mennesker,
hvorefter Alt, hvad der foregaar omkring En, kun
er en Sum af løse Billeder, der forevises i
belærende Øiemed. Og dog tænkte de Fleste dengang
sig det saaledes. Et Par Exempler vil maaske
kunne anskueliggøre dette. En grundig og
fortræffeligt skrevet Fremstilling af den nordiske
Syv-aarskrig indledes f. Ex. saaledes:
»Imidlertid dette forefaldt (den uforvarende
Begyndelse paa Krigen), vidnede Gud klarligen af
Himlen med mange og adskillige Tegn, at saadan
Overvold ikke befaldt ham, og at hans retfærdige
Ris og Straf overhængede disse Riger, uden de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
