Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vej maaske vidste noget mere Besked, netop med
Flid den gamle Forestilling om Fodselens
afgørende Betydning modsat Undfangelsens og alle
andre Øjeblikke. Det var i Fødselsstunden, at
Gud slap en Sjæl løs fra Himlen til Jorden. Der
foregik et Dobbelt i dette Øjeblik: Fosteret
fremgik af Moders Liv til Dagens Lys og alle
Planeters Skin. Og Sjælen (løj i et Tankenu fra
Himlen forbi alle de samme Stjerner og Planeter,
der i Øjeblikket vare virksomme. Sjæl og Legeme
prægedes i samme Stund af et og samme
himmelske Stempelslag. Den Mønt, hvortil de i
Forening bleve slagne — Metalarten, Værdien, Præget,
Formen — holdt sig, kunde ikke andet, men
blev hvad den var hele Livet igennem.
Hvo, der trængte til at give denne Forestilling
klarere Naturform, havde et ypperligt Middel
hertil i den gængse Opfattelse af Legemet som
det vædskefyldte Kar. Det var netop dette, der
fik sin Form og sit Indhold i denne Stund. Af
Planeternes Stilling afhang Fordelingen af Blod,
den gule den sorte Galde og Slim i den Nyfødte.
Kunde nogen tvivle? Var ikke en Krebseklo tom
i aftagende Maane! Og naar Maanen kunde rejse
en Flodbølge paa mange Fods Højde, formanede
den vel ogsaa at bevæge den Smule, der gik til
af Vædsker i en Nyfødt. Men af den Blanding,
som de syv Planeters Stilling i dette Øjeblik
fremkaldte, afhang alt Følgende. Hvad her
foregik, kunde senere blot udformes videre ved Næring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
