Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
kendelig paa de to Symptomer: Smerter hist
eller her, og Feber.
Og det lyse Syn er endelig paa Veje til at
tage alt Fodfæste fra Sygdommen i følgende
Forklaring: Hvad er Sygdommens Hovedsymptom,
Feberen, andet end selve Naturens Forsøg paa
at udskille »Ondets blive det Forstyrrende kvit?
Feberheden, det korte Aandedræt, den heftigt
bankende Puls, det er jo altsammen de synlige
Udtryk for Naturens Travlhed med at faa Kedlen
bragt i Kog, og Ondet udskilt gennem Kogning.
Sygdom er selv Naturens Stræben imod
Sundhed.
Ud fra Forudsætninger som disse maatte
Lægens Hverv blive det at komme -Naturen«
til Hjælp. Naturen var Jægeren, Lægen kun en
Klapper, der havde at hindre Ondet i at sætte sig
fast noget Sted eller at bryde den forkerte Vej
ud og herved undgaa Naturens fældende Skud.
Lægens Opgave delte sig da altsaa i de to, først
afspærre, saa drive.
Afspærringen bestod i at afskære de to Veje,
ad hvilke Vædskerne hidtil havde faaet Tilførsel.
Det var jo gennem Føde og Luft. Den Syge
blev altsaa sat paa Sultekur; i modsat Fald
udsatte man sig nemlig for at nære Feberen i
Stedet for den Syge. Kun den tyndest mulige
Lædskedrik var i Sygdommens Begyndelse
tilladelig, al anden Næring forbudt. Samtidigt
hermed afspærredes den Syge fra Luften, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
