Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle Vinduer og Døre i Værelset, hvor han laa,
omhyggeligt holdtes lukkede. Lod man ham
nemlig faa frisk Luft, udsatte man sig for det
samme: *at nære Feberen«, da ingen jo vidste,
om ikke netop denne Sygdom var hidført
gennem Luften. En Sygestue i det 16. Aarhundrede
krævede varm og ufornyet Luft. Denne Del af
Kuren vilde muligt have været den værste, hvis
ikke Datidens Bygningsskik her barmhjertigt
havde ydet Hjælp. En Kamin var, hvad enten
den om Sommeren stod lom eller om Vinteren
lyste med brændende Favnestykker, altid en
hensynsløs Luftfornver.
Drivningen af Omlet var naturligvis den
vanskeligste Del af Lægens Virksomhed. Han skulde
hindre det i at sætte sig fast, og han skulde drive
det den rette Vej. For at trække Ondet bort
fra Hoved og Indre anvendte man den gamle
Regel, at det Modsatte fortrænger. Sjældnere
synes man dog at have vovet sig til at bruge
Kulde mod Hede; man foretrak at fremkalde
endnu stærkere Varme andensteds og saaledes
gennem højere Bud lokke Afsætningen did.
Feberbaal tændtes paa denne Vis i Form af
Sur-dejg under Fødderne, spanske Fluer og
Trækplastre paa Yderdelene. Men den afgørende
Opgave var dog naturligvis ikke blot at faa Ondet
til at Hytte sig, men at drive del helt bort. Da
Ondet jo altid havde sin Rod i Vædskernes
urigtige Fordeling, i Regelen for stærk Overflødighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
