Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKEFEDT, MYGGEFEDT
ikke anderledes, end at hun skulde af denne
Fedme tage Halvparten til Livs indvortes, og
smøre sig med den anden Halvpart paa disse
kontrakte Sener og knyttede Spændaarer. Tog
saa Halvparten til sig i varmt 01, og ved
Varmen smurte sig med det andet. Anden Dagen
kastede hun Krykkerne, gik selv saa frisk og
karsk til Medieos og takkede dem for god
Lægedom. At det sig saa i Sandhed er sket vidner
Michael Bapst selv, som til Rochlitz tre eller
fire Huse derfra var født og i sin Ungdom havde
seet samme Kvinde uden Krykker, sund og karsk,
gaaende paa Gaden, hvor hun vilde.« [S. 343
—45].
Troen paa Menneskefedts helbredende Kraft
har holdt sig indtil vore Dage. Nedskriveren af
disse Linier erindrer som Barn at have hørt en
ældre Bonde paa et Apotek paa Sjælland
forlange og virkelig faa udleveret »Præstefedt«, et
Lægemiddel, som efter hvad der sagdes, ikke saa
ganske sjældent blev begæret. Det voldte ikke
Apotekeren nogen særlig Vanskelighed al skaffe.
Det lavedes af Svinefedt tilsat med et Par Draaber
Rosenvand. Dyreste Fedt var »Myggefedt .
Om end man i det 16. Aarhundrede levede
Naturen nærmere end nu til Dags, maa det dog
ofte være faldet Apotekerne vanskeligt nok
virkelig at være forsynede med alle de
Dyrebestanddele, som vi af Lægebogerne se hyppigst bleve
forlangte. Agerhønsehjerner, Ulvemaver, Væseler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
