Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at de kunne hjælpes ikke blot ved Kirkens
Midler og Forbøn, men ved de Urter, Gud har
skabt, ved den foragtede Natur; her er Glæde
over denne Natur, over Hjemlandet, over
Moders-maalet. Beskedent dølger hans egen
Begejstring sig i de jævne Ord: »Efterdi jeg havde
ikke Tid al gøre dette om Dagen, da gjorde jeg
det om Natten.« Men under denne Tro. der
har vovet at bryde med de gamle Guder: Kirken,
det udvalgte Folk og Latinen, ulmer endnu en
dybere, ligeledes af arabisk Herkomst. Det er
den, der ubevidst fyldte Tiden, der kun manglede
en fængende Gnist for at brænde i lys Lue vidt
over. Troen paa det Ubekendte.
I denne Tro mødtes Araberne og de nyvakte
europæiske Folk og skiltes med det samme. Den
forskellige Maade, hvorpaa denne Tro formede
sig hos begge, blev netop Udtrykket for deres
forskellige Afstamning.
Hos Araberne var del Ubekendte, hvor ivrigt
man end søgte det, altid Udtrykket for det Mere,
der kun som Naadegave blev En til Del. Del
var Glimt af Lyset bag Forhænget, fra det
Allerhelligste, hvorfra Mennesket selv var udelukket.
Kun med tikkekket Aasyn kunde dette nærme
sig og i Ydmyghed modtage den Skærv, som
blev det rakt. Just heri, at Mennesket som
Naturen begge hørte til udenfor, laa Betydningen
af, at en Straale fik Lov at trænge ud og gyde
sit Guld i Naturens Dyb og Menneskets Viden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
