Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv om man da virkelig havde fundet
»Universalmidlet«, Livets Elixir«, de Vises Sten«,
hvorefter man søgte med saa glødende en Iver, vilde
dette dog aldrig have været noget Adkomstbevis
til at komme indenfor; det var og blev kun en
Smaamønt kastel i Grams til Flokken, der ventede
udenfor Paladset. Ørkenens kyndige Rytter vidste
skarpt at skelne mellem at skønne paa
Maane-lyset og barnagtigt at gribe efter selve Maanen.
Helt anderledes hos de europæiske Folk. Her
var det Ubekendte, man søgte, mere endnu end
Midlet til at faa Sygdommene lægte, Livet
forlænget, Alt gjort til Guld. Bagved disse Ønsker
laa den higende Længsel efter at besidde Pantet,
det usvigelige Pant paa, at der ingen Afstand og
Forskel var, men at Naturens Kræfter,
Menneske-snille, dets Drøm om Lykke var Et i sig og Et
med Gud. Man drømte om at faa Porten
opladt for at storme ind med det samme. Ikke
som Uvedkommende og Proletarer, men som
Husets Børn, der hørte til derhjemme. Hver
Morgenglød, hver Aftenrødme forjættede lønligt:
nu sker det snart.
Den, der fyldigst udtalte Tidens Løsen, var
som Tiden selv uklar, ædelt tænkende og
ubændig. Vi, der staa paa Afstand, have let nok ved
at se hans Fejl og Mangler. Og tre hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
