- Project Runeberg -  Tiggerprinsen : en fortælling for ungdom i alle aldre /
135

(1917) [MARC] Author: Mark Twain Translator: Per Wendelbo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
KAPITEL 30.
Tom gjør fremskridt.
(JJfcC&JTjens den virkelige konge vandret om i landet,
daarlig klædt og ofte suiten, haanet og slaat
JiPfåju av landstrykere, og nu og da indsat i fængsel
sammen med tyver og mordere, og dertil an
set av alle som en galning eller bedrager, førte den
falske konge, Tom Canty, et liv av helt anden art.
Da vi sidst hørte om ham, hadde den kongelige til
værelse kun vist sig fra sin lyse side for ham. Dette
lyspunkt tiltok i utstrækning dag for dag. Inden kort
tids forløp var hele livet blit næsten hare solskin og
glæde for ham. Frygten forsvandt, hans onde anelser
blev undertrykt og forduftet snart helt. Hans forvirring
ophørte, og gav plads for en naturlig og tillidsfuld hold
ning. Den guldaare som han hadde opdaget hos sin
prylegut, bearbeidedes kraftig hver dag, og gav stadig
større utbytte.
Nu befalte han lady Elisabeth og lady Jane Grey at
indfinde sig hos ham naar han vilde ha nogen at snakke
eller leke med, og lot dem igjen gaa naar han var blit
lei dem, og han optraadte med en mine som en der fra
vuggen var vant til at færdes i slike omgivelser. Der
fandtes heller intet spor av forvirring eller usikkerhet
hos ham naar disse hoitstaaende personer kysset hans
haand ved avskeden.
Efterhvert blev det ham ogsaa en fornøielse at føres
tilsengs med megen stas, og om morgenen at la sig
klæ paa under vidtloftigc og indviklede cereraonier. Det
var en tilfredsstillelse for hans stolthet at gaa tilbords,
fulgt av en straalende skare opvarlende kavalerer og
drabanter; ja, dette behaget ham i den grad at han
fordoblet drabantenes antal fra femti til hundrede. Det
frydet hans hjerte at lytte til hornenes klang, som run
get gjennem de vidtstrakte slotsganger, ledsaget av høie
rop: «Plads for kongen!>
Ja, han lærte sig endog til med glæde at sitte i sit
kongelige skrud paa tronen i statsraadet og late som haa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:21:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tmtiggerp/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free