Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
ligegyldige forbi Moritz og Hedevig, som kun tænkte paa,
hvad de havde tabt i Verden.
Kort for Dagningen naaede de det sarsteBedested, der laae
i Udkanten as en lille Landsby. Luften blev imod Morgen endnu
koldere end sor. Krostuen, de traadte ind i, var hoist uhyggelig;
paa Bordet stod halvtomte Kruse og Glas, et Tællelyo brændte
med lang Tande iJernstagen; Gulvet laae tykt bestroet med fug-
tigt Sand; Pigen, som skulde sætte Liv i det Hele, stod halv
søvnig, med Klæderne lost om sig, og samlede op fra Gulvet
nogle Breve, der vare faldne ned, hvert af dem ligesaa kluntet
forseglet, som lagt sammen; de vare alle sendte med Leilighed,
det vil sige med Slagtere eller Bondek, som toge ind her; op-
stablede mod Vinduesruden, hvor Enhver fra Veien kunde læfe
Udskriften, ventede nu hvert Brev paa, at Den. der skulde have
det, eller en Bekjendt af ham, maatte komme forbi, og at det
saaledes, tidt efter Uger og Dage, dog kunde komme til sin Be-
stemmelse. Det Snegleagtige i dette indbyrdes Postvæsen syntes
at hvile over al Virksomheden herinde denne Morgen; at faae
gjort Jld paa og lavet en Skaal varmt Æggeol syntes at lægge
sig saaledes hen i Fremtiden, at de opgave det til næste Bedested.
Hestene havde faaet deres, og Kudsken lovede, at nu skulde det
gaae rask fremad; senere vilde det ikke kunde skee, naar de kom
ind i Marfken; Veiene der skulde vaere— næsten ufremkommelige,
sagde han, og Hestene vilde synke i til Boven; desuagtet troede
han dog nok, der at bringe det til en halv Miil i Timen.
Skyerne bleve mere rode, Maanen blegere, og Daglyset
kom; man saae Fuglene over sig. og til Siden Faar paa Heden.
og endelig paa Veien enkelte Mennesker, de Fleste tilhest, ogsaa
Fruentimnierne·
»Moritz, Dagen bliver smuk!« begyndte Hedevig, lige-
som drevet til en Samtale ved at see om sig det opvaagnende
Liv. «Hver Morgenstund er dog i Grunden en Gjentagelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
