Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Skabelsen« saaledes som Bibelen fortæller os den; først seer man
Luften, saa Vandet, Væxterne komme tilsyne, Himlens Fugle
og Markena Dyr, tilsidst Menneskene-«
»Visinok«« sagde Moritz; «Moseø Bibel var Guds store
Natur; i Ørkenen har han læst den; fra den sik han ligesaa
megen Viisdom som fra Æghptene3 Vise og de Sagn, hans eget
Folk gav ham.«
Moritz sad igjen taus og saae hen for sig; Hedevig
vilde tale, men standsede; Kudsken tog sit Posthorn frem og blæste
saa vnkeligt, han kunde, men det var ikke Meningen.
«Jeg forstaaer Tvdskl« raabte lille Elisabeth, da hun
ved næste Bedested hørte Børnene tale. »Jeg forstaaer næsten
hvert Ord2« og hun forstod det, thi det var Dansk, hun hørte.
Her i hele Strækningen fra Flensborg ned mod Vesterhavet
vexlet Tydsk, Dansk og Frisisk; de tre Sprog slynge sig i hver-
andre; det Frisiske saaer Herredømmet i Marskeii, hvor Friserne
boe, dette ældgamle Folk, som allerede Herodot og Xenophon
omtale som ndvandret fra Persien.
Det flade, grønne Marskland ndstrnkte sig foran; de lange,
stille Eanaler vare ved den langvarige Regn gaaede over, og
hele Strækninger stode under Vand. Grupper af Faar viste sig
; paa de enkelte høiere grønne Pletter, over til hvilke Vogterne
maatte vade; Bonder gik dybt i Vandet og afskare det ikke ganske
«. modne Rom. Som et Jernbanenet over Snmpe og Enge strækker
sig her, med lige Høider, de paa Diger opførte Veie; den Reisende
« maa. ved Synet ræiike paa Jernbaner, men med samme skaffede
’ Følelse som Karavaneii i Ørkenen, der ved tata mokgana seer
øer og Skove, hvor den veed kuii er det øde Sand. Hele
Oigeveien var saa halabreekkende, hnllet og dvndet. at den egen-
lig slet ikke knnde kaldes Vei; hvert Oieblik vare Hestene ndsatte
Jer at hrække Benene, og hvor de Kjorende mødte Andre tilvogns,
var det et sandt Konststhkke at komme forbi hinanden og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
