- Project Runeberg -  De to Baronesser /
245

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245

Imidlertid kom Baronessen oftere end for ud til Etats-
raaden, talte paa sin Maade, som hun kaldte det, fornuftigt med
Elisabeth, der meer og meer steg i hendes Gunst og plud-
selig en Dag i Mai, kort før Baronessens Afreise til Fyen,
blev indbudt til at følge med. »For det kan Du have godt af!«
sagde den gamle Korte; »der er Fred og Ro og grønneSkove,
der er ogsaa en Doctor i Nærheden, og Kukkeren kan sige Dig,
bvorlaenge Du skal leve. Vi gaae med Dampskib, det er een
Dags Reise, og faa er Du halvveis hjemme til din Ø.«

Hun sagde det Samme til Etatsraaden, der blev talt og
atter talt derom; der blev skrevet til Moritz ogdet var afgjort.
Kammerjunkeren fandt det fortræffeligt; Elisabeth smilede gjen-
nem Taarer; det var jo Skilsmisse fra det kjøbenhavnskeHjem,
men det førte til de fyenske Skove og til Hjemkomsten paa
Oland. Trine tog det meest sornoieligtz »gid jeg ogsaa kunde
tage med!« sagde hun; »og Hansen! Gud bevare os, jeg
vilde ikke reise ham foruden; der er deiligt i Fyen, det er mit
Land, skjøndt jeg er en Kjøbenhavner Hils Madame Cathri-
nesenz Manden, veed jeg, er dodz det stod jo i Aviserne med
et lille Vers, og veed De, hvorudaf det var taget? det var af
min Bryllupsvise, som Cathrinesen selv havde gjort. Ia,
reis til mit søde Fyen! Gud give, De maatte arveBaronesseiri
men hvorledes det end gaaer, glem mig ikke og heller ikke Han-
sen, det er en sjelden Matidz hans Soskendebarn, Dykkeren,
talte igaar om Dem og lader hilse! Herre Gud, skriv mig til,
De kjender Kjelderen i Nellikegadeul«

Heimeran var forstemtz det var, sagde han, som han
igjen skulde miste et af sine Børn. »Alle ere de gaaede vidt
omkring; deii ældste Søn har jeg i Ostindien, den anden i Ar-
changel, de to Yngste, — Vor Herre deelte med mig, — dem
tog han til sig; de To har jeg da nærmest!«

Og Dampskibet gik til Fyen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:22:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free