Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Veiret var fortræffeligt, Vinden god, der blev sat Seil til;
Solen var endnu ikke nede, da de naaede Svendhorg, hvorfra
der kun vare nogle Miil til Baronessens Gaard.
Hvad deriFyen levende erindrer om England og begge
Steder fortryller Øiet, er det friske Gronne, de levende Hegn
og de smukke Tkaegrupper paa Marken, hvorved Landet faaer
Udseende as en Have. Dette Skue henrev Clisabethz vel var
Solen nede, da de kjørte fra Svendborg hjemad, men Luften
var som et Guld, Fuldmaanen stod ganske bleg i al den Her-
lighed, der var en Ro i den hele Natur, som om alle Skovene
rundt om sov, og iLandsbyerne, man kom igjennem, hvor Klok-
ken nylig havde ringet ved Solnedgang« saae man«Grupper af
sladdrende Piger; Bonderkarlene spillede Kegler, Huusmandens
lille Datter kom drivende med sin Ko, den havde hele Dagen
grasset ved Veien og skulde nu hjem; Markerne med Vaarseed
syntes et gront Fløiel, Grofterne et Fyldehorn as Blomster, og
alt som de kjørte, bleve Skyerne blegere, Maanen fik en stær-
kere Glands, det blev mere og mere stille paa Veien, selv oppe
i Byerne, og fra Engene hævede sig en blaalig Taage, som
Spøgelser af den Sv, her engang havde strakt sig. J Elisas
beths Hjerte blev hver Barndomserindring vakt. Hun nær-
.mede sig Haveeensomheden og den gamle Gaard derinde; dens
takkede Gavle, bevoxede med Grønt, stode skarpe mod den klare
Luft; en Storkerede var øverst oppe, der sov nu Stokkefamilien —-
det var jo over Midnat; Lysene bevægede sig inde bag Ruderne.
Elisabeth saae igjen det levende Grsnne derinde, de
gamle Portraitet, Commandeuren med Stjerne, Fruen med Pa-
pegoien paa Haanden. Alt var saa kjendt, men mindre, meget
mindre end hun rummede det i sin Tanke; den lange Gang,
hvor Gulvet bugnede, — det gjorde det endnu, — var, syntes
hun, kun halv saa lang, som da hun var Barn. En smuk
Stue ud til Haven ventede hende, og da hun her kom tilsengs
.’.: ..
«—L—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
