Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Og ganske gjennemvaade —! skreg Ane,
medens hun svingede Vaffeljernet.
— Kom herind! raabte Rasman inde fra Stuen
øiensynlig høist fornøiet og med Munden fuld af
Mad — kom herind, siger jeg! — Fantonger,
Rak-kersonger, Skarvonger — kom herind øieblikkelig
og bekjend alt det vonde, dere har gjort!
Tollus og Martin bøiede Hovedet og kjæmpede
med Graaden.
Naar Faderen kaldte dem Fantonger og
Skarvonger, pleiede de at være allerbedst Venner; —
det var et Tegn paa’, at han var ganske særlig
fornøiet baade med dem og med Verden i sin
Almindelighed.
De gik forbi Ane, som ikke længer saa dem, da
hun atter var i Vaflerne, og kom ind i Stuen.
Der säd Rasman henne ved Klaffe-Bordet mellem
Vinduerne og drak Kaffe af en ’stor, blaa Skaal,
som det dampede af. Vaflerne fik han varme
efter-hvert som de blev stegt, saa Ane havde travelt.
Han havde skiftet Klæder og sad i rene,
blaa-stribede Skjorteærmer, og hans røde Ansigt straalede,
somom det var skuret og Ørenringene blinkede, og da
han smilte til de to Smaa, lyste Tænderne hvide inde
i hans store, sorte Skjæg.
Han satte Skaalen fra sig og gned sig kraftig i
Hænderne.
— Kom herhen Krybansmandskab — og sig mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
