Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvem som har git dere Lov til at tomle ude i
Nattens Mørke o g Nattens Tider!
Men da Gutterne kom frem i Lyset af Lampen,
saa han, at der maatte være noget iveien, o g
Stemmen blev ængstelig o g øm.
— Hvad er det Smaa? — har dere slaaet dere?
— hvor har dere været?
— Vest paa Øen — sagde Tollus.
— Paa Fjeldet — sagde Martin.
Rasman saa paa de to, som stod foran ham
mel-’em hans Knæ.
De saa mod Gulvet, og deres smaa røde, valne
Fingre knyttede sig og aabnede sig, somom de
stræ-vede med at holde fast paa noget. Haaret var
vaadt og hang i Tjavser ned i Panden og det
dryppede fra Trøiekanten og sydede ud af Snørehullerne
i deres Støvler, hver Gang de flyttede Foden.
— Paa Fjeldet — hvad skulde dere der? spurgte
Rasman, skjønt han allerede vidste det godt nok.
Han kjendte dem saa vel og elskede dem saa høit.
— Se efter dig! sagde Martin.
— Tussinger! raabte Rasman og lagde en Haapd
paa hver af dem og dunkede dem lempelig mou
hinanden, — Tussinger! det var jo ikke farligt, og
det gik jo godt! Og forresten er det vel bedre, at
bare en af os bliver gjennemvaad end alle tre!
Dette var et Smigreri, som de ellers vilde have
været overmaade lydhøre for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
