Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Mangen en Nat har jeg ligget vaagen for deres
Skyld Smaa og tumlet med Anelser og Ængstelser
for Fremtiden. Jeg har vogtet paa hvert Ord
og hver Tanke og glædet mig over, at dere
var snille og kjærlige af Naturen; men mærkede jeg
nogen Gang, at der var Uvenskab mellem dere —
om det ikke var andet end et hastigt Ord, saa
gjorde det mig ræd og ulykkelig for lange Tider.
— Men alt gik bare godt — dere arted dere vel —
og ingen ved, hvor lykkelig jeg har været. Til sine
Tider syntes jeg, at min Kjærlighed til dere og min
Omhu — den var som en Slags Afbigt mod min
egen Bror, som ikke havde det stort bedre paa
sin Kant, Stakkar, end jeg paa min. Men alt har
været forgjæves — det er den samme Elendighed
om igjen med vore Børn som mellem os — det
værste, som kunde hænde er hændt, og iaften staar
mine to Sønner foran mig og kan ikke være i Hus
sammen!
Ordene kom møisommelig, og tilsidst maatte han
stanse.
— Jeg er bleven en gammel Mand, kan jeg
mærke —. fortsatte han — efter som dette tager
paa mig, og ingen Lyst har jeg til at leve videre
heller. Men kunde jeg endnu faa se dig, Tollus,
og Martin som de to gode, trofaste Venner fra før
— da gav jeg gjerne mit sidste Hjertens Blod for
dere — ja, mit sidste Blod!
Han gjemte Ansigtet i Hænderne og græd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
