Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da gik Døren op og Tabitha gik hen til ham,
lagde Armene om hans Hals og sit Kind ind til hans.
— Du maa ikke være saa bedrøvet Farbror, for
det ordner sig nok altsammen. Det kommer bare
af, at ingen har snakket ordentlig ud, — de tager
feil begge to. Der er ikke det Gran, som staar
imellem dem.
Hendes Stemme var rolig og mild, og de følte
det alle som en Lettelse, at hun var kommen. Hun
løftede Hovedet og saa op paa de to Brødre, som
stod foran hende.
— Jeg kunde umulig lade være at høre, hvad
dere sagde hernede, for Gulvet er saa daarligt op
-til Salen, og saa snakkede dere saa høit. Hør nu
her, — du, Martin, spurgte mig idag, om jeg vilde
blive din Kone, og dertil svarede jeg nei. Det
^r en ærlig Sag baade for dig og mig. Jeg
sagde ingenting om, hvorfor jeg ikke kunde — og
du tror, det er Tollus, som har Skylden. Men
Tollus har aldrig snakket til mig om noget sligt,
og — føiede hun til og saa fast paa ham — hvis
han havde gjort det, vilde jeg have svaret nei til
ham ogsaa — ja, til hvem som helst, for jeg gifter
mig aldrig!
Hun talte med en forunderlig Myndighed, og
hendes Øine lyste af Begeistring over en Beslutning,
hun havde taget.
Martin betragtede hende ufravendt og med
rynkede Bryn, og da han fangede hendes Blik, saa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
