Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjen deres Samfundsordning, paa en materialistisk
og abstrakt Tankemanøvre af lignende Art som den,
der i vore Dage benyttes indenfor Socialismen: de
havde udstykket Menneskeslægtens Totalsum i et
tilsvarende Antal Enere, fuldkommen lige hinanden,
som var de snedkrede efter samme Model, og
Operationerne med disse abstrakte Tal-enheder afsatte som
Bundfælding Lighedsprincipets naturstridige Nonsens.
Den franske Klassicismes Digtere saavel som
Oplysningstidens Filosofer fremstillede Mennesket som
et ikke videre sammensat Maskineri, hvilket de saa
foreviste et højtæret Publikum i deres Skuespil,
Noveller og Afhandlinger som i et Glasskab. De
opfattede klart og skarpt, hvad de saa; men det var
saa grumme lidt, fordi det kun var Overfladens Liv.
De tyske Romantikere dukkede til Bunden, og dér
fandt de en forunderlig og frodig Vegetation; de
krængede Menneskenaturens Natside ud med alle
dens Gaader og Abnormiteter; de blottede den
Navlestreng, som forbinder Mennesket med den store
Moder, Naturen; eftersporede Sammenhængen mellem
Individet og det forgangne eller kommende, det,
som laa udenfor hans jordiske Tilværelse, — fulgte
ham tilbage bagved Fødselen og fremad udover
Døden; de paaviste paa den anden Side, at Jeget
ikke er noget uopløseligt, de udstykkede det,
fordoblede det; de skildrede med andre Ord det
patho-logiske og abnorme i Menneskevæsenet, det
karakteristiske i godt og ondt, det mystiske og storladne,
den store Forbryder og den store Kunstner, det gale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
