Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Man forestille sig nu denne Individualitet
indpasset i det daværende amerikanske Samfund! Hvilken
skrigende Kontrast! Den fuldblods Aristokrat i en
Myretue af Plebejere; en Skjønhedens sværmeriske
Ildtilbeder blandt Kræmmersjæle; en begejstret
Talsmand for det mest ætheriske i Følelsen, det mest
udsøgte i Stemningen, staaende paa Nyttens
Markedsplads ; en Apostel for fjerne Fremtidssandheder og for
den menneskelige Intelligens’ quinta essentia midt i
en Menighed af Parvenuer i Dannelsens Verden, som
endnu stavede paa dens Abc; — det er Vand og
01 je, en antik Vase mellem Peter Smiths
Pottemager-arbejder i New-Street, Berlioz’ Sylfidedans, som
overdøves af Larmen fra titusend Pengepunge. Kan man
undre sig over, at denne Mand, stedt i en Ensomhed
langt uhyggeligere end Gravens, saaret af alt, hvad
der mødte hans Sanser og Sjæl, lukkede sine Øjne
og Øren tæt til for en Virkelighed, der forekom ham
som et Godtkjøbs 01 jetryk i en Papirsbutik, eller et
Musiknummer for Messinginstrumenter, samt levede
sit Liv i denne sælsomme Skjønhedsverden, som hans
Fantasi med hans egen Sjæl til Materiale rejste
omkring ham. Poe reagerede mod de reale Omgivelsers
Prosa paa samme Vis som de tyske Romantikere før
ham og den franske Dekadences Profeter i vor Tid.
Da hans ideale Trang ikke kunde omforme
Bakkenbarternes og Bugenes bedrøvelige Virkelighed efter
sit eget Behag, skabte han sig en ny Verden, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>