Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en eller anden Gjenstand et vist Antal Gange; der
findes ingen Væsensforskj el mellem disse Fænomener,
kun en Gradsforskjel. Han er et af disse Individer,
som gjennem deres Handlinger beviser, at der ikke
findes nogen bestemt Grænse mellem den syge og
Forbryderen, at den menneskelige Villie er det
skrøbeligste af alle Kar, at det er fra de ukjendte,
ubeherskede Dybder i Menneskenaturen, fra de ubevidste
Drifters taagede Rige, at de sibyllinske Vanvidsord
stiger op, som er Menneskets Love. Og da Gjerningen
er udført, følger i dens Spor et andet
Degenerationsfænomen, der tjener den syge lige saa lidt til moralsk
Hæder som Mordet til moralsk Vanære: den
uforklarlige og uimodstaaelige Trang til selv at røbe
Forbrydelsen, Det er en Nemesis, om man saa vil;
men her er ikke Tale om noget Ansvar, saafremt man
ikke vil tale om den afsindiges Anevar.
Ydermere har Poe selv fremsat denne moderne
Theori i «The imp of the perverse». «Hvad angaar
Menneskesjælens Evner og Drifter, dens prima mobilia,
har Frenologerne glemt at medtage en Tilbøjelighed,
der trods sin faktiske Tilværelse som oprindelig,
primitiv, ureducerlig Følelse er blevet overset i lige høj
Grad af alle de Moralister, der er gaaede forud for
dem. Paa Grund af den rene Fornufts Arrogance
overser vi den alle. Vi har ladet dens Tilværelse
undslippe vore Sanser, udelukkende fordi vi trænger
til Tillid, til Tro, — det være nu Tro paa
Aaben-baringen eller paa Kabbala. Ideen derom har aldrig
fremstillet sig for os, simpelt hen af den Grund, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>