Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vognene gaar menneskelige Væsener; nogle af dem
er Mænd, andre Kvinder, men om du ikke paa
For-haand ved det, skal du ikke kunne sige, hvilke der
er det ene og hvilke det andet, thi de gaar klædte
omtrent paa samme Vis; ensartet Slid og ensartet Liv
har udjævnet hver Forskj el i Legemsbygningen, det
er, som om de endnu staar jord-faste og endnu ikke har
naaet at differentiere sig ud af den fælles Grundtype.
Et Naturel saa blødt og sensibelt som Garschins
maa have modtaget dybe Indtryk af denne oprørende
Ligegyldighed, denne aandelige Dvale, i hvilken
Menneskene, sløve som Dyr, slæber sig igjennem Livet
uden saa meget som at gide bortvaske Smudset fra
deres Kroppe, eller at bøje sig ned imod al den
Herlighed, der ligger ved deres Fødder i den fede Mark.
Man kan forstaa, at hans unge Sjæl kunde svulme
af Medlidenhedsstemninger, og at den Tanke kunde
stille sig midt paa hans Vej: her foreligger en Op-,
gave, som du bør føle det som en Pligt at løse. Og
naar han da vendte Blikket ud over sit eget
personlige Erfaringsomraade og lod det glide hen over sit
Fædreland, mødte han samme Sceneri, ligesom
gjen-spejlet i tusende Facetter: et Folk, nedsunket i
Lidelser, Fattigdom og Uvidenhed, og entusiastiske
Frelsere, formede i hans eget Billed. I Luften laa
endnu et dvælende Ekko af den store Frihedshymne
fra Sextiaarene; Sjælene skjælvede endnu af den
Humanitetsbegejstring, i hvilken Livegenskabets Lænker
smeltede; og naar den unge traadte ind i den Verden,
som hans Lands nye Digtere, de store saavel som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
