Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa inderligt gjennemsyrede af Altruismens Aand
er de Mennesker, hvem Garschin har givet Kjød af
sit Kjød, Ben af sine Ben, Blod af sit Blod, at
den følger dem ind i selve Vanviddet og farver
selve den Verden, som de skaber sig indenfor
Galehusets Vægge. Derom vidner den berømte Novelle
«En rød Valmue». Den ulykkelige, som Digteren
her skildrer — hvem det er, derom oplyser
Gar-schins Biografi — «syntes at han befandt sig i en
Slags fortryllet Fekreds, i hvilken al jordisk Kraft
var samlet, og med overmodig Entusiasme ansaa
han sig selv for Midtpunktet i denne Kreds. Alle
hans Kammerater paa Sindssygeanstalten havde
forsamlet sig der for at udføre et Arbejde, hvorom han
havde den dunkle Forestilling, at det var en
Stor-daad, ved hvilken alt ondt skulde udryddes af
Verden.»
Hvorledes dette Værk skal gjennemføres, véd
han til en Begyndelse ikke. Naar han spadserer i
Hospitalets Have, føler han en varm Overbevisning
om, at «snart, snart skal Jemtremmeme splintres og
Frihedens Sol staa op for alle disse fordømte, de
skal ile med at prædike deres Lære i alle Lande,
og Verden skal rystes, afkaste det gamle Klædebon,
som vansirer dens sande Skikkelse, og fremstaa i ny,
forædlet Skjønhed.» Men hvorledes, paa hvilken
Maade, med hvilke Midler?
Men saa ser han en Dag i Hospitalets Have
tre Valmueplanter af en ejendommelig Art;
Blomsterne var mindre end de almindelige og udmærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
