Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fangenskab gjennem den Lære, at det lidet forslog,
at man brugte sin Forstand ligeoverfor Gjenstandene,
naar man ikke derunder tillige tjente en god Sag, med
andre Ord, at man maatte eje et rent Hjerte, hvis
Forstanden skulde kunne vinde Agtelse. Hjertet
maatte renses og dannes, og det saaledes, at alt
verdsligt blev «vor ihm zu Schanden». Denne af
Sokrates indledede Kamp afsluttedes først paa
Antikens Dødsdag. Det sidste Udslag gjorde Skeptikerne,
der for Hjertets Vedkommende naaede den samme
«Renhed» (= Tomhed), som Sofisterne havde bibragt
Forstanden, — nemlig ved at rense samme for alt
Indhold og bringe det til ikke mere at slaa for
nogetsomhelst, med andre Ord, ved at gjøre
Mennesket fuldstændig ligegyldigt, «beziehungslos»,
ligeoverfor det timelige, Verden. Hvad hele Antiken
søgte, var den bedste Maade at ordne Mellemværendet
med Verden, eller om man saa vil: Nydelsen af
Livet; dette havde Stoikernes Ethik ikke mindre end
Epikureernes gaaet ud paa. Men med Skeptikerne
brødes ethvert Forhold til Verden som
betydningsløst; alt hvad som nu er tilbage af Tilværelsen, er
Mennesket, — Mennesket, som ikke længer bryr sig
om Verden omkring sig. Saaledes blir Antiken
færdig med Tingenes Verden; og med Aandens
Verden begynder Kristendommen.
Dennes Regimente omspænder allerede —under
mange Omvæltninger — et Par tusend Aar og varer
endnu idag.
Imidlertid — ihvorvel Antiken og Kristendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
