Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der giver spænstig Sats for det dristige Hop ind i
Fremtidens Kanaan. Den udgjør endvidere Principet
for Opfatningen og Vurderingen af det enkelte
Menneske, Udgangspunktet for den moralske Værdiskala,
den i Menneskenes inderste Natur betingede Norm
for deres Omgang med hinanden. Naar man lader
Max Stimer undergaa en lignende Proces, erholder
man just samme Resultat: det egotistiske Princip
som den faste Akse, om hvilken Hjulet drejer sig,
i den enkeltes saavelsom i Slægtens Liv.
Den ejendommelige Omflytning, i Stillinger og
Proportioner, som Nietzsche har foretaget med de
verdenshistoriske Fænomener — og hvorigjennem hele
det brogede, næsten uoverskuelige Materiale
kalei-doskopisk er løbet sammen til en distinkt Form,
lige enkel som ny, — den har før ham Stimer
iværksat. Udviklingsfiguren — om jeg maa udtrykke mig
saa — hos Nietzsche er et Aftryk af
Udviklingsfiguren hos Stimer, med de Afvigelser i
Konceptions-maade og Udformning, der er betingede af
Modsætningen mellem 48-Aars-Aanden og
fin-de-siécle-Aanden. Hos Nietzsche heder det omtrent som
følger: Naar for første Gang Menneskene, et Slags
Halvdyr, der strøg frit omkring, indsattes i
Samfundets Tvangstrøje, var dette det første Stød til en
Forvandling, hvis særskilte Faser betegner den
hidtilværende Udvikling indtil den Dag idag. Alle
disse naturlige Instinkter, det vilde omvankende
Menneskedyrs Instinkter, f. Ex. Grusomheden,
Forfølgelseslysten, Ødelæggelsestrangen, Trangen til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
