Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stimer var, som allerede flere Gange nævnt, et
ægte Barn af denne Tid. Han var visselig den
fortrinsvis «unzeitgemässe» for sin Tid, ligesom Nietzsche
i vore Hage, og han opløste hele Tidsindholdet; men
det var derved egentlig Tiden selv, som naturlig
gjennemgik sin Opløsning, idet dens Aand havde
naaet sin Overmodenhed og sin Tilspidsning i denne
individuelle Afslutningstype. Thi Stimer bekjæmpede
ikke den samtidige Kultur i Politik og Samfundsliv,
i Filosofi og almene Idealer ved at skabe en ny og
forskjelligartet saadan, den han kunde opstille som
en livskraftig og mulighedsrig Modsætning; han
iværksatte kun et nyt Kunststykke af spekulativ Tænkning,
idet han, saa let og uhindret konsekvent som alene
en rent spekulativ Filosof, og saa - spirituelt- som
alene en Mand af 48-aars slægten formaaede det,
bortræsonnerede og bortkonkluderede Tidsindholdet.
Af den Grund er alle Forsøg, i hans Værk at finde
positive og reelle Udkast til moderae socialt
Omvæltningsarbejde, frugtesløse.
For nærmere at paavise dette maa vi iagttage,
hvordan Stimer tænker sig den gamle
Samfundsordnings Opløsning samt den nyes Dannelse og
Beskaffenhed.
Det særlig bemærkelige og det totalt brøstfældige
ved Nutidens Oppositioner, siger Stimer, ligger deri, at
de er «lovlige Oppositioner». Hvorfor lykkes de ikke?
Fordi de ikke vil forlade Sædelighedens eller
Lovlighedens Vej. En saadan Opposition tør ikke ville
Friheden; den kan alene ønske den, «petitionere»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
