Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfor hans Herre egentlig sendte ham ind; men han beholdt
sine Tanker for sig selv og indskrænkede sig til at svare: „Som
Herren befaler!“
Barberen var gaaet; Stepán Arkádjevitsch var vasket og
friseret og skulde til at fortsætte sin Paaklædning, da Matvej
langsomt og forsigtigt traadte ind igen med Telegrammet i Haanden.
„Darja Alexandrovna lader melde, at hun rejser, og at De kan
gøre, som De lyster,“ sagde den gamle Tjener, som med
Hovedet paa Siden og begge Hænderne i Lommen opmærksomt
betragtede sin Herre, Hans Ansigt var alvorligt, men i hans Øjne
lurede der et Smil.
Stepán Arkádjevitsch tav først lidt; derpaa spurgte han med
et blidt, men noget melankolsk Smil: „Naa, hvad mener du ellers
om det hele, Matvej?“
„Aa, det gaar nok i Orden altsammen, Herre.“
„Tror du?“
„Ja, det fejler ikke.“
„Virkelig? — Hvem er det?“ spurgte Stepán Arkádjevitsch,
som i det samme hørte en Kjole rasle henne bag Døren.
„Det er mig, Herre!“ svarede en gennemtrængende, men
ganske velklingende kvindelig Røst, og i det samme viste
Barnepigen Matronas alvorlige og koparrede Ansigt sig i Døren.
„Naa, hvad vil du, Matrona?“ spurgte Stepán Arkádjevitsch
og nærmede sig hende.
Skønt han havde saa fuldstændig Uret over for sin Kone og
selv erkendte det, havde han dog næsten alle Tjenestefolkene
og deriblandt ogsaa Matrona, som særlig stod hans Kone nær,
paa sin Side.
„Hvad vil du?“ spurgte han atter.
„Herren skulde bede hende om Tilgivelse endnu en Gang.
Gør det, og stol paa Guds Barmhjertighed. Hun er saa ulykkelig,
at det er en Ynk at se paa, og alt i Huset gaar, som det bedst
kan. Tænk dog paa Børnene, Herre!“
„Men hun vil jo ikke se mig for sine Øjne.“
„Ja, men saa har De dog gjort, hvad De kan. Gud er naadig
og barmhjertig, Herre. Bed til Gud!“
„Naa ja, det er godt! Gaa nu!“ sagde Stepán Arkádjevitsch
og rødmede pludselig. — „Skynd dig saa at klæde mig paa,“
befalede han derpaa Matvej og trak i en Fart sin Slobrok af.
Matvej, der allerede stod med Mansketskjorten i begge sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
