Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvad bestiller din Moder?“ spurgte han, idet han lod sin
Haand glide let hen over hendes hvide Hals. — „God Morgen!“
sagde han derpaa smilende til Drengen, der nu ogsaa var
kommet hen for at hilse paa ham. Stepán vidste godt selv, at han
holdt mere af Tanja end af Grischa og søgte at skjule det, men
Barnet følte alligevel, at Faderen gjorde Forskel, og besvarede
ikke hans kølige Smil.
„Mo’er? — Hun er nylig staaet op,“ svarede Tanja.
„Hun har sandsynligvis ikke lukket et Øje hele Natten,“
tænkte Stepán Arkádjevitsch og sukkede. — „Er hun i godt
Humør?“
Tanja vidste, at Forældrene var uenige, og at hendes Moder
saaledes umulig kunde være glad og fornøjet. Naar hendes Fader
gjorde dette let henkastede Spørgsmaal, var det altsaa kun
Forstillelse fra hans Side. Hun blev derfor rød i Hovedet paa hans
Vegne, og han forstod hende straks og rødmede ogsaa.
„Jeg véd ikke,“ svarede Tanja efter at have betænkt sig lidt.
„Hun sagde, at vi kunde være fri for at læse Lektier i
Formiddag, og at Miss Hull kunde gaa med os til Bedstemor.“
„Ja, saa gaa da, lille Tanja. — Nej, vent et Øjeblik!“
tilføjede han og klappede hendes lille Haand. Han gik hen og tog
en Æske med Sukkergodt, som han den foregaaende Dag havde
stillet oven paa Kaminen, valgte omhyggeligt to Stykker, som
han vidste, hun holdt af, og gav hende dem.
„Skal Grischa ikke have det ene?“ spurgte hun.
„Jo, jo!“ svarede han, Og han klappede hende endnu en
Gang paa hendes smaa Skuldre, kyssede hende paa Pande og
Hals og lod hende saa gaa.
„Vognen er kørt frem!“ meldte Matvej og tilføjede: „Der er
en Dame i Forværelset, som gerne vilde tale med Herren.“
„Har hun ventet længe?“
„Aa, knap en halv Times Tid.“
„Hvor ofte skal jeg dog sige dig, at du straks har at melde,
naar der kommer nogen til mig.“
„Ja, men Herren skal dog have Lov til at drikke Kaffen i
Ro,“ svarede Matvej i saa ligefrem og venskabelig en Tone, at
det var umuligt at skænde paa ham.
„Naa, lad hende saa øjeblikkelig komme herind,“ sagde
Oblonskij ærgerligt.
Damen, en Officersfrue, mødte med et urimeligt Andragende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
