Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjeblik stille, tørrede sine Øjne og sukkede; men saa skød han
Brystet frem og gik videre.
Det var Fredag. Inde i Spisestuen stod den tyske Urmager
og trak Uret op. Stepán Arkádjevitsch kom til at mindes, at han
engang havde sagt om denne punktlige, skaldede Tysker, at han
selv var trukket op for Livstid for at kunne trække Urene op.
Og han trak paa Smilebaandet, for han fandt selv, at det var
ganske morsomt sagt. — „Ja, det gaar maaske nok i Orden, som
Matvej siger,“ trøstede han sig saa.
„Matvej!“ raabte han. — „Sørg for, at Hjørneværelset bliver
gjort i Stand til Anna Arkádjevna,“ befalede han, da den gamle
Tjener viste sig.
„Javel, Herre!“ svarede denne.
Stepán Arkádjevitsch trak sin Pels paa og gik ud paa
Stentrappen.
„Spiser Herren hjemme i Dag?“ spurgte Matvej.
„Ja, det kommer an paa Omstændighederne. — Her er noget
til at lægge ud af,“ tilføjede han og tog en Tirubelseddel op af
sin Brevtaske. „Er det nok?“
„Det skal jeg ikke kunne sige, men vi maa jo se at klare os
med dem,“ svarede Matvej og lukkede Vogndøren.
Efter at Darja Alexandrovna havde beroliget sit Barn og
forvisset sig om, at hendes Mand var kørt bort, gik hun atter ind i
Soveværelset. Det var det eneste Sted, hvor hun kunde søge
Tilflugt for de mange huslige Sorger og Bekymringer, der væltede
ind over hende, saa snart hun satte sin Fod i de andre Værelser.
I den korte Tid, hun havde været inde hos Børnene, havde den
engelske Miss og Matrona Filimonovna fundet Lejlighed til at
plage hende med forskellige Spørgsmaal, der ingen Opsættelse
taalte, og som kun hun alene kunde besvare. De havde spurgt
hende om, hvad Børnene skulde have paa, om den lille skulde
have Mælk, og om det ikke var nødvendigt at fæste en Kok i
Stedet for ham, der var løbet sin Vej. Men hun havde bedt dem
om at lade hende være i Fred.
Hun satte sig paa det selv samme Sted, hvor hun havde siddet
og talt med sin Mand, foldede sine magre Hænder med de
knoklede Fingre, der knap kunde holde paa Ringene, og gennemgik
i Tankerne den Samtale, hun for nylig havde haft med ham. „Ja,
nu er han kørt, men har han brudt med hende?“ tænkte hun.
„Mon han mødes med hende endnu? Hvorfor spurgte jeg ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
