Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med alle de første Mænd i Staten. Den ene Tredjedel havde
været hans Faders Venner og kendt ham selv fra han laa i Vuggen,
den anden Tredjedel var han dus med, og Resten hørte til hans
rigtig gode Bekendte. Da han saaledes var Ven med alle dem, der
havde Embeder og andre jordiske Herligheder at give bort, var
han vis paa ikke at blive forbigaaet. For ham var det ikke
vanskeligt at komme ind i en indbringende Stilling; det gjaldt blot
om at undgaa Strid og ikke at blive stødt eller misundelig, og
intet af det var han med sin naturlige Godmodighed udsat for.
Han vilde have fundet det komisk, hvis nogen havde fortalt ham,
at han ikke kunde faa et Embede med de Indtægter, han trængte
til; saa meget mere som han jo ikke krævede noget
overordentligt. Han forlangte jo ikke mere end hans samtidige og følte sig
lige saa dygtig som enhver anden til at beklæde et Embede med
seks tusinde Rubler om Aaret.
Alle de, der kendte Stepán Arkádjevitsch, holdt af ham, ikke
alene paa Grund af hans Godmodighed, glade Sind og hæderlige
Tænkemaade, men ogsaa, fordi de følte sig tiltrukne af hans
smukke, vindende Ydre, straalende Øjne, mørke Bryn og Haar
og blomstrende Ansigtsfarve, der stemte enhver venligt for ham.
„Ej, ej! Der have vi jo Stiva!“ sagde man fornøjet til sig selv,
saa snart man fik Øje paa ham; og selv om der undertiden ikke
kom noget videre fornøjeligt ud af Samtalen med ham, hilste man
ham dog igen med samme Glæde, naar man mødte ham to eller
tre Dage senere.
I de tre Aar, han havde beklædt sit Embede, havde han
vidst at erhverve sig ikke alene sine foresattes, Kollegers og
undergivnes, men alle deres Hengivenhed og Agtelse, som han i
Følge sin Stilling kom i Berøring med. Hvad der navnlig gjorde
ham saa agtet som Embedsmand, var for det første hans store
Overbærenhed mod alle, der var en simpel Følge af, at han
erkendte sine egne Mangler, dernæst hans sjældne Liberalitet, —
ikke den, som hans Blad lovpriste, men den, der laa i Blodet
paa ham — som gjorde, at han omgikkes høje og lave paa
samme ligefremme Maade, og endelig hans fuldstændige Mangel
paa Interesse for de Sager, han beskæftigede sig med, der
bevirkede, at han aldrig forløb sig i Hidsighed.
Ankommen til Retten, gik han, ledsaget af den ærbødige
Portier, ind i sit eget Kabinet, trak sin Uniform paa og begav sig
ind i Salen, hvor hans undergivne sad og ventede paa ham. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
