Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmændene rejste sig og bukkede smilende, men ærbødigt
for ham. Stepán Arkádjevitsch skyndte sig hen til sin Plads og
satte sig, efter at han havde trykket Rettens Medlemmer i
Haanden. Han talte og spøgte med dem, men uden at gaa et
Haarsbred udenfor det passendes Grænser, for ingen forstod som han
den Kunst at blive i den officielle Tone og samtidig at give
denne det Anstrøg af Frihed og Ligefremhed, der i saa høj Grad
fremmer Sagernes behagelige Ekspedition. Rettens Sekretær
rakte ham ærbødigt, men med det samme velvillige Smil, som
Stepán mødte hos alle sine undergivne, de Sager, der skulde
forhandles, og sagde i den fortrolige Tone, som Præsidenten selv
havde indført:
„Endelig har vi da faaet Efterretningerne fra Guvernementet
Pensa. Hvis De ønsker at gøre Dem bekendt med dem, saa...“
„Naa, har vi endelig faaet dem,“ afbrød Stepán
Arkádjevitsch ham og gav sig til at blade i Papirerne. — „Altsaa, mine
Herrer!“ hørte man ham sige, og saa var Retten sat.
„De skulde blot vide,“ tænkte han, medens han med
foroverbøjet Hoved og vigtig Mine hørte paa Sagens Oplæsning,
„at jeg, Rettens Præsident, for en halv Time siden saa’ ud som
en uartig Skoledreng, der skal have Prygl,“ og denne Tanke
forekom ham selv saa komisk, at han ikke kunde tilbageholde et
Smil.
Mødet skulde vare uden Afbrydelse til Kl. 2, og saa skulde
der spises Frokost. Men inden man naaede saa vidt, indtraadte
der en lille Forstyrrelse. Salens store Glasdøre aabnede sig
nemlig pludselig, og man saa’ en fremmed komme drattende ind
i Lokalet. Alle Rettens Medlemmer, der var glade over denne
uventede Adspredelse, rettede deres Blikke hen mod
Indgangen, men den vagthavende Betjent havde allerede faaet den
indtrædende jaget ud igen og lukket efter ham. — Da hele Sagen
var oplæst, rejste Stepán Arkádjevitsch sig, rækkede sig og
tændte, paavirket som han var af Tidens liberale Ideer, en
Cigaret inde i selve Retslokalet. Derpaa gik han ind i sit Kabinet,
hvorhen to af hans Kolleger, den gamle, veltjente Nikitin og
Kammerjunker Grinjevitsch fulgte ham.
„Vi naar vel nok at blive færdige efter Frokost?“ sagde
Stepán Arkádjevitsch til den gamle Embedsmand.
„Det gør vi nok,“ svarede denne.
„Denne Fomin maa dog være en stor Slyngel,“ bemærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
