Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sit Løb. Han stod og betænkte sig et Øjeblik, fik saa i en
Fart Skøjterne af, ilede gennem Haven og indhentede Moder og
Datter ved Udgangen.
„Det glæder mig at se Dem,“ sagde den gamle Fyrstinde.
„De véd jo, at vi tager imod om Onsdagen.“
„Gælder det ogsaa i Dag?“
„De skal være velkommen,“ svarede hun i en kølig Tone,
der ikke passede til Ordene.
„Saa ses vi,“ sagde Kitty med et venligt Smil for at bøde
paa Moderens Kulde.
I dette Øjeblik kom Stepán Arkádjevitsch ind i Haven med
et straalende Ansigt, en sejerstolt Mine og Hatten paa Snur. Men
saa snart han fik Øje paa sin Svigermoder, forsvandt det glade
Udtryk, og han saa’ ganske sønderknust og melankolsk ud,
medens han besvarede hendes Spørgsmaal om Dollys Befindende.
Han talte lidt med hende i en sagte og nedslaaet Tone, og først
da hun var gaaet, fik han sit Friskfyrsvæsen igen.
„Skal vi saa se at komme af Sted,“ føreslog han Ljevin, idet
han tog ham under Armen, „jeg har sandelig tænkt paa dig, lige
siden vi skiltes i Formiddags. Jeg er for Resten saa glad
over, at du er kommen her ind til Byen,“ tilføjede han og
blinkede betydningsfuldt til ham.
„Ja, lad os gaa,“ svarede den lykkelige Ljevin, der hele
Tiden hørte Lyden af den Stemme, som havde sagt: „Saa ses vi!“
og ikke kunde glemme det Smil, der havde ledsaget disse
Ord.
„Skal vi tage til Hotel d’Angleterre eller til Eremitagen?“
„Det er mig ligegyldigt.“
„Ja, saa kører vi til d’Angleterre,“ sagde Stepán
Arkádjevitsch, der valgte Hotellet, fordi han skyldte flere Penge dér
end i Eremitagen og derfor fandt, at det vilde være urigtigt og
upassende af ham ikke at tage dérhen. — „Holder din Droske
udenfor? — Det var dejligt, for jeg har ladet min Vogn køre
bort.
Ingen af Vennerne sagde et Ord undervejs. Ljevin tænkte
hele Tiden paa, hvad det pludseligt skiftende Udtryk i Kittys
Ansigt kunde have haft at sige, og Stepán Arkádjevitsch havde
travlt med at sammensætte Spisesedlen.
„Holder du ikke af Pigvar?“ spurgte han pludselig Ljevin,
da de var i Nærheden af Hotellet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
