Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De véd det ikke?“ gentog hun.
„Nej, det afhænger af Dem,“ svarede han og blev selv helt
forfærdet over, hvad han havde sagt.
Hun gjorde en Bevægelse, som om hun var ved at snuble,
slap hans Haand og ilede, saa hurtigt hun kunde, hen til Mlle
Linon. De vekslede et Par Ord og fulgtes derpaa til Pavillonen,
hvor Damerne plejede at spænde Skøjterne af.
„Aa, Gud, hvad har jeg dog gjort! Almægtige Gud, raad mig,
og staa mig bi!“ stønnede den fortvivlede Ljevin, medens han
samtidig gav sine Følelser Luft ved at beskrive de vidunderligste
Seks- og Ottetaller paa Isen.
Aller bedst som han bøltrede sig paa denne Maade, kom en
ung Mand, den dygtigste af de yngre Skøjteløbere, med
Cigaretten i Munden og Skøjterne paa ud af Kafeen, der laa ved
Dammen. Han tog Tilløb, sprang kækt ned ad Trappen, idet han
hoppede fra Trin til Trin, og for langt ud paa Isen uden at
forandre Armenes eller Legemets fri Stilling.
„Det er nok et nyt Kunststykke,“ tænkte Ljevin og løb op
ad Trappen for at gøre ham det efter.
„Pas paa, at De ikke kommer til Skade! Der hører Øvelse
til!“ raabte Nikolaj Tscherbatzkij.
Ljevin gik et Par Skridt tilbage, tog saa stærkt Tilløb, han
kunde, og fløj ned over Trappetrinnene, idet han under denne
uvante Bevægelse søgte at holde Ligevægt med Hænderne.
Han snublede ved det nederste Trin og gik saa langt for over,
at hans ene Haand næsten berørte Isen, men ved at gøre en
voldsom Kraftanstrængelse fik han sig rettet op og fór saa ud
paa den spejlglatte Flade.
„Ja, god og elskværdig er han,“ tænkte Kitty, som netop i
det samme kom ud af Pavillonen med Mlle Linon, og saa’ efter
ham med et stille og venligt Smil, som man ser efter en
kær Broder. „Mon jeg er: Skyld deri?“ spurgte hun sig selv.
„Skulde jeg have koketteret med ham uden at vide af det? Jeg
véd ved mig selv, at jeg ikke elsker ham, men jeg synes godt
om at være i hans Selskab, fordi han er saa Hjertens god. Gud
maa vide, hvor det kunde falde ham ind, at tale saadan før.“
Da Ljevin, hvis Ansigt blussede af den stærke
Legemsbevægelse, saa’, at Kitty stod i Begreb med at forlade Haven
sammen med Moderen, der var mødt for at hente hende, standsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
