Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun hølder paa dig, men fordi hun fuldt og fast er overbevist
om, at Kitty engang vil blive din Hustru.“
Saa snart Ljevin hørte disse Ord, blev han saa rørt, at han
var lige ved at faa Taarer i Øjnene.
„Saa det siger hun!“ raabte han henrykt. „Ja, har jeg ikke
altid sagt, at din Kone er mageløs. — Naa, men nu har vi talt
nok om det,“ sagde han pludselig og rejste sig.
„Aa, bliv dog siddende, hører du!“
Men Ljevin kunde ikke holde ud at sidde rolig; han gik flere
Gange op og ned ad Gulvet, idet han glippede med Øjnene for
at holde Taarerne tilbage, og først da det var lykkedes ham at
blive Herre over sin Bevægelse, satte han sig til Bordet igen.
„Forstaa mig vel,“ begyndte han igen, „det, jeg føler, er ikke
Kærlighed alene. Jeg har været forelsket før, men dette er noget
helt andet. Det er, som om en Vilje, stærkere end min, holder
mig fangen. Jeg rejste bort herfra, fordi jeg følte, at den Lykke,
jeg attraaede, var uopnaaelig for en dødelig. Og trods al min
Strid og Kamp med mig selv, ser jeg nu, at jeg ikke kan leve
uden hende.“
„Saa kunde du have sparet dig at rejse hjem.“
„Vent lidt! Lad være at afbryde mig. Aa, hvis du vidste,
hvor Tankerne farer rundt i Hovedet paa mig. Jeg har saa
meget at spørge dig om, saa meget, jeg maa tale med dig om. Du
véd ikke, hvor lykkelig du har gjort mig med det, du fortalte
mig før — saa lykkelig, at jeg glemmer alt andet. Men véd du,
hvad jeg finder forfærdeligt? Ja, du, som er gift, vil kunne
forstaa denne Følelse: Jeg finder det saa skrækkeligt, at en Mand
som jeg, der ikke er ung mere, og hvis Fortid ikke er fri for
Synd, vover at træde hen til et rent og uskyldigt Væsen og
tilbyde hende sin Kærlighed.“
„Aa, du har vist ikke mange Synder paa din Samvittighed.“
„Jo,“ svarede Ljevin, „min Fortid har ogsaa sine mørke
Punkter, og der er meget, jeg kunde ønske ugjort.“
„Ja, Herregud! Saadan er Livet nu engang.“
„Det hedder jo saa smukt i Bønnen: Døm os ikke, Herre,
efter vore Gerninger, men efter din Barmhjertighed! — Muligt
da, at ogsaa hun vil tilgive mig.“
Ljevin tømte sit Glas, og begge Vennerne sad et Par
Øjeblikke uden at sige noget. Oblonskij var den, der først brød
Tavsheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
