Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Anna Karénin
»Ikke naar man som jeg har nok at bestille, men for Resten
kan man godt holde ud at være ene," svarede Ljevin mut.
»Ja, jeg har nu altid holdt af Landlivet," forsikrede Vron-
skij, der lod, som om han ikke lagde Mærke til Ljevins Muthed.
»Forhaabentlig tænker De ikke paa at slaa Dem ned paa Lan-
det for bestandig," sagde Grevinden til ham.
»Jeg véd det ikke; jeg har aldrig opholdt mig uden for Byen
i længere Tid; men jeg sværmer som sagt for Landlivet," forsik-
rede Greven, idet han henvendte sig til Kitty og Ljevin og fæ-
stede sit rolige, venlige Blik afvekslende paa dem begge. ,,For
Resten har min Længsel efter den rigtig ægte russiske Landsby og
vore Bønder med deres Sko af Lindebast aldrig været saa stærk
som den Vinter, jeg var sammen med min Moder i Nizza. Ja, De
véd jo, at Nizza i og for sig er en kedelig By. I Længden gælder
det samme for øvrigt om Neapel og Sorrent. Netop naar man er i
Udlandet, længes man saa levende ..."
Da han mærkede, at Grevinde Nordstone vilde gøre en Be-
mærkning, fuldendte han ikke Sætningen, men vendte sig mod
hende med en opmærksom Mine.
Samtalen gik saa udmærket, at den gamle Fyrstinde ikke be-
høvede at køre frem med sit svære Artilleri, som hun altid plejede
at holde i Reserve, indtil Konversationen truede med at gaa i
Staa. Skete dette, havde hun altid to Emner i Beredskab: Den
almindelige Værnepligt og den klassiske Dannelse.
Ljevin følte, at han ikke kunde deltage i Samtalen. Hvert Øje-
blik sagde han til sig selv: ,Nu vil jeg gaa!" Men han blev allige-
vel uden selv at vide hvorfor.
Man begyndte nu at tale om Borddans og Bankeaander, og
Grevinde Nordstone, som troede paa Spiritismen, udbredte sig
vidt og bredt om alle de Undere, hun havde set og oplevet.
»Aa, Grevinde, lær mig at kende hele den Aandeverden, De
fortæller os om. Jeg har saa længe ønsket at træde i Forbindelse
med den, men det er aldrig lykkedes mig," sagde Vronskij smi-
lende.
»Ja, vent blot til paa Lørdag, såa skal De faa Deres Ønske
opfyldt," svarede Grevinden. — ,Sig mig, Konstantin Dmitrje-
vitsch," henvendte hun sig derpaa til Ljevin, ,tror De ogsaa paa
Aander ?"
»Hvorfor spørger De mig om det? De véd jo i Forvejen, hvad.
jeg vil svare."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
