Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin SM
Der gives Mennesker, der aldrig kan opdage noget godt hos
en lykkelig Medbejler og kun kan se hans slette Sider. Men der
gives ogsaa dem, som ønsker at lære at kende de Egenskaber
hos den lykkelige Rival, der har slaaet dem af Marken, og som
med Kvaler i Hjertet opsøger hans Fortrin. Til disse hørte Lje-
vin. Det var ham for Resten ikke vanskeligt at finde de tiltræk-
kende Egenskaber hos Vronskij, for de faldt stærkt i Øjnene. Gre-
ven var mørk, af Middelhøjde og harmonisk bygget. Hans Ansigt
var smukt og havde et behageligt, roligt og bestemt Udtryk. Alt
hos ham, lige fra det tætklippede sorte Haar og den omhyggeligt
barberede Hage til Snittet af Uniformen, var distingeret og ele-
gant.
Han hilste først paa Fyrstinden og derefter paa Kitty. Det
forekom Ljevin, at hans Øjne lyste af Ømhed, og at der spillede
et lykkeligt, sejerstolt Smil om hans Læber, idet han gik hen
mod den unge Pige. Han bukkede dybt og ærbødigt for hende
og rakte hende sin lille, men brede Haand. Efter at han derpaa
havde hilst paa alle de tilstedeværende og talt et Par Ord med
hver enkelt af dem, tog han Plads uden at have skænket Ljevin,
der hele Tiden havde fulgt ham med Øjnene, et eneste Blik.
»Maa jeg forestille Dem for hinanden, mine Herrer," sagde
Fyrstinden med en Haandbevægelse mod Ljevin. — ,,Konstantin
Dmitrjevitsch Ljevin — og Grev Alexej Kyrillovitsch Vronskij.”
Vronskij rejste sig, saa’ venligt paa Ljevin og trykkede hans
Haand.
»Vi skulde have spist til Middag sammen en Gang i Vinter,"
sagde han med et aabent og frimodigt Smil. Men der blev nok
ikke noget af det, fordi De saa pludseligt forlod Moskvå."
»Konstantin Dmitrjevitsch hader og foragter Byen og alle os
Stakler, der bor i den," bemærkede Grevinde Nordstone.
»Mine Ord maa virkelig gøre et stærkt Indtryk paa Dem,
’Grevinde, naar De kan bevare Dem saa længe i Deres Erin-
dring," svarede Ljevin, men da han i det samme kom til at huske
paa, at det var anden Gang, han sagde dette i Aften, blev han
rød i Hovedet.
Vronskij saa” smilende paa dem begge.
»Opholder De Dem altid paa Deres Gods?" spurgte han Lje-
vin. ,Det forekommer mig, at der maa være lidt ensomt derude
om Vinteren,"
É
d
|
|
en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
