Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Anna Karénin
Sind lidt i Bevægelse. Det var, da Greven spurgte hende, om
Ljevin endnu var i Byen, og betroede hende, at han syntes saa
overordentlig godt om ham. Men Kitty havde heller ikke ventet
sig noget af Frangcaisen; hun imødesaa Kotillonen med et heftigt
bankende Hjerte. Skønt han endnu ikke havde engageret hende
til den, var hun dog saa vis paa, at det vilde ske — han dansede
jo altid Kotillonen med hende at hun havde sagt Nej til 5 Her-
rer, der havde bedt hende om den. Glædende sig til denne Dans
forekom hele Ballet hende som en Drøm fuld af Blomster og
Musik. Hun var paa Gulvet hele Tiden og ophørte kun at danse,
naar hun var saa træt, at hun maatte have et Øjebliks Hvile.
I den næste Frangcaise, som hun dansede med den kedelige
unge Herre, der havde engageret hende, inden hun traadte ind i
Balsalen, blev hun vis å vis med Vronskij og Anna. Hun havde
ikke set hende siden Ballets Begyndelse og lagde nu Mærke til,
at der var foregaaet en stor og forbavsende Forandring i hendes
Ydre og Udtryk. Det var tydeligt, at hun var aldeles henrykt og
beruset af Følelsen af sin egen Tiltrækningskraft. Kitty kendte
selv denne Følelse, vidste, hvorledes den afspejlede sig i det
Ydre, og kunde ikke tage fejl af Kendetegnene. Hun saa” jo den
lysende Glans i hendes Øjne, det lykkelige og triumferende Smil,
der spillede om hendes Læber, og den Ynde, Lethed og Sikker-
hed, der prægede enhver af hendes Bevægelser.
"Hvem er det, der har bragt hende i denne Henrykkelse ?"
spurgte hun sig selv. ,Er det dem alle eller en enkelt? Og uden
at hjælpe sin ulykkelige unge Kavaler til atter at finde Traaden i
Samtalen, iagttog hun ufravendt Anna, medens hun mekanisk
adlød den højrøstede Korsunskij, der snart kommanderede »Stor
Ronde" og snart ,Kæde". — ,Nej, det er ikke Mængdens, men
en enkelts Beundring, der beruser hende," tænkte hun. »Men
hvem er det, der gør hende saa lykkelig? Skulde det være ham?"
Ja, det var der ikke Tvivl om! Hver Gang, han talte med Anna,
straalede hendes Øjne, og et lykkeligt Smil spillede om hendes
Læber. Hun gjorde sig Umage for at skjule sin Lykke, men det
var forgæves, for den lyste ud af hendes Ansigt. ,Og han? Er
han lige saa lyksalig?" var hendes næste Tanke. Hun saa’ hen
paa ham og forfærdedes. Den Fryd, der afspejlede sig i Annas
Ansigt, lyste ogsaa ud af hans. Hvor var hans sædvanlige rolige
og sikre Holdning? Hvor var det Udtryk af Sorgløshed og Sinds-
ligevægt, der ellers altid prægede hans Ansigt? Talte han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
