Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 89
Anna, bøjede han sit Hoved forover, som om han var parat til at
kaste sig for hendes Fødder. Saa” han paa hende, var hans Blik
baade ydmygt og lidenskabeligt. ,,Vredes ikke," syntes det at
sige, ,jeg véd, at jeg burde flygte, men jeg kan ikke — det er
mig umuligt!"
Skønt deres Samtale kun drejede sig om ganske ligegyldige
Ting, følte Kitty dog, at den var afgørende for hendes og deres
Skæbne. Selv havde de ogsaa Følelsen af, at de ubetydelige Ord,
de vekslede, for dem fik en egen Betydning og Vægt, som de i og
for sig ikke havde.
Det forekom med ét den unge Pige, at hele Balsalen og alt,
hvad der var i den, indhylledes i en tæt Taage. Kun Opdragel-
sens stærke Magt holdt hende oppe og hjalp hende til at gøre sin
Pligt, det vil sige til at danse, tale, smile og besvare de Spørgs-
maal, man gjorde hende. Men da Kotillonen skulde til at begyn-
de — Stolene var allerede stillet til rette, og enkelte Par var
gaaet ind i Salen — overvældedes hun af sin Fortvivlelse. Hun
havde mest Lyst til at sige til sin Moder, at hun var syg og maatte
køre hjem, men hun følte, at hun manglede Styrke dertil. Hun var
aldeles tilintetgjort.
Hun flygtede ind i et af Sideværelserne og kastede sig ned i
en Lænestol. Den luftige Kjole stod som en Sky om hendes slan-
ke, fine Legeme. Hendes ene Arm sank magtesløs ned mellem
Folderne af hendes Kjole, med den anden bevægede hun Viften
nervøst frem og tilbage foran sit glødende Ansigt. Men skønt
hun saa” ud som en Sommerfugl, der er dalet ned paa et Græs-
straa og er parat til at udfolde sine fine Vinger for atter at flyve
bort, var hun næsten sønderknust af Fortvivlelse.
»Maaske jeg tager fejl? Maaske det kun er Indbildning alt
sammen?" sagde hun til sig selv. Men da hun saa i Tankerne
gennemgik, hvad hun havde set, følte hun, at hun ikke kunde
tvivle om sin Ulykke.
»Kitty, hvad er der i Vejen?" spurgte Grevinde Nordstone,
som lydløst nærmede sig hende paa det bløde Tæppe. ,Hvorfor
sidder du her?"
Kittys Underlæbe skælvede. Hun rejste sig.
»Danser du ikke Kotillonen ?"
»Nej, nej!" svarede den unge Pige med taarekvalt Røst.
»Jeg hørte, at han engagerede hende til Kotillonen," sagde
Grevinden, som godt vidste, at hun ikke behøvede at sige mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
