Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin
XVIII
»Gud ske Lov, at det er overstaaet!" var Annas første Tanke,
da hun for sidste Gang havde sagt Farvel til sin Broder, der
havde spærret Indgangen til Kupeen, lige indtil det ringede tredje
Gang. Hun tog Plads ved Siden af sin Kammerjomfru Annuschka
og saa” sig om i den halvmørke Sovekupé. ,,Naa, Gud være lovet,
i Morgen skal jeg gense Seroscha og Alexej Alexandrovitsch, og
saa begynder mit gamle, hyggelige Liv igen.” Nervøs og urolig
som hun havde været det hele Dagen, men glad ved Tanken
om, at Toget nu skulde føre hende bort herfra, begyndte hun at
indrette sig det hyggeligt til Rejsen. Med sine smaa, vævre Hæn-
der tog hun hurtigt en lille Pude ud af sin røde Vadsæk og lagde
den over sine Knæ, derpaa svøbte hun sig ind i sin Plaid og
satte sig bekvemt til rette. Der var fire Damer i Kupeen foruden
hende selv. En af dem, en ældre, trivelig Frue, viklede et Tæppe
fast om sine Fødder, idet hun ytrede sin Misfornøjelse over den
slette Opvarmning i Kupeen. En anden Dame, der saa’ ud til at
være syg, havde allerede lagt sig til at sove, og to, der sad i
Nærheden af Anna, begyndte at konversere hende, men da hun
forudsaa, at Samtalen ikke vilde blive synderlig interessant, sva-
rede hun saa kort og afvisende, at den snart døde hen. Da hun
havde faaet Ro, bad hun Annuschka om sin lille Haandlygte, fik
den anbragt foran sig og tog en Papirkniv og en engelsk Roman
frem. Men i Begyndelsen hindrede Støjen og Larmen paa Sta-
tionen hende i at holde sine Tanker samlede, og senere, da Toget
havde sat sit i Bevægelse, lyttede hun til Blæsten udenfor.
Sneen, der piskede paa Ruden til venstre, og lagde sig som et
tykt Lag hen over den, Konduktøren, der flere Gange passerede
forbi aldeles hvid af Sne paa den ene Side, og de andre Damers
Samtale om den forrygende Snestorm, bidrog ogsaa til at drage
hendes Opmærksomhed bort fra Læsningen. Men det var de
samme regelmæssige Smaahop og Stød, der hele Tiden rystede
hendes Legeme; den samme Sne paa Ruden, der blændede hen-
des Øjne; de samme pludselige Overgange fra Varme til Kulde
og omvendt, der satte Luften omkring hende i en svingende Be-
vægelse; de samme Ansigter, der tegnede sig utydeligt henne i
Halvmørket; de samme Stemmer, der summede om hendes Øren
— og til Slutningen blev hun saa vant til alt dette, at hun kunde
læse og forstaa, hvad hun læste. Annuschka sad allerede og sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
