Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 101
med den røde Vadsæk paa Skødet og holdt trolig fast paa den
med sine store, behandskede Hænder. Anna tænkte sig hele Ti-
den i de Personers Sted, som hun læste om, og gjorde deres
Tænkemaade og Følelser til sine, hvilket virkede forstyrrende
paa hendes Læsning. Hun læste om, at Heltinden i Romanen gik
omkring og plejede syge, og hun fik da selv Lyst til at bevæge
sig med sagte Skridt i et Sygeværelse. Et Parlamentsmedlem
holdt en Tale: hun ønskede at holde den samme. Lady Mary for-
bavsede alle ved sin Dristighed som Rytterske: hun længtes selv
efter at fare af Sted paa en rask Ganger.
Bogens Helt havde netop opnaaet den Lykke, der altid plejer
at blive ham til Del i engelske Romaner, nemlig Baronettitelen
og et Gods, da hun med ét fik en Følelse af, at han burde skam-
me sig, og den samme Følelse af Skam paakom da ogsaa hende
selv. ,Men hvad har jeg egentlig at skamme mig over?" spurgte
hun sig selv aldeles forbavset og misfornøjet over denne Tanke,
der saaledes væltede sig ind paa hende, og idet hun løftede Øj-
nene op fra Bogen og lænede sig tilbage, holdt hun fast påa
Papirkniven med begge Hænder. Hun havde jo intet at bebrejde
sig! Hun tænkte paa, hvad hun havde oplevet i Moskvå. Det var
gode og behagelige Erindringer, hun bragte med sig derfra. Hun
mindedes Ballet, Vronskij, deres Samtaler og det bønfaldende
og forelskede Udtryk i hans Ansigt. Nej, hun havde virkelig ikke
noget at skamme sig over. Og dog følte hun sig mere og mere
uhyggelig, netop medens hun dvælede ved disse Erindringer, og
det var, som om en Stemme inden i hende hviskede: ,,Du bræn-
der, du brænder, du er lige ved at brænde op! — Hvad er der
dog egentlig i Vejen?" sagde hun resolut til sig selv. ,,Er jeg
virkelig bange for at se disse Erindringer lige i Øjnene? Staar
jeg og denne ungdommelige Officer i et andet Forhold til hin-
anden end alle andre, der har mødt hinanden i Selskabslivet ?"
Hendes Læber fortrak sig til et lidt haanligt Smil; hun tog atter
fat paa Bogen, men forstod ikke et Ord af, hvad hun læste. Hun
lagde Kniven mod den frosne Rude og holdt den derpaa mod sin
brændende Kind. Pludselig følte hun en unaturlig Trang til at ie
højt. Hun mærkede, at hendes Nerver anspændtes til det yderste,
at hendes Øjne spilede sig krampagtigt op, og at hendes Fingre
bevægede sig uroligt og nervøst. Hun var lige ved at kvæles.
Det forekom hende, at hver Lyd herinde fik stærkere Klang, at
alle Skyggerne henne i Halvmørket fik en forunderlig Klarhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
