Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106 Anna Karénin
han faaet Øje paa hende og straks sagt hende, hvad der laa ham
paa Hjertet. Og han var glad over, at han havde gjort det, for
nu vidste han dog, at hun maatte tænke derover.
Skønt han ikke havde lukket et Øje hele Natten, følte han
sig dog lige saa frisk og munter, da han steg ud ved St. Peters-
borg, som om han lige var kommen op af et koldt Bad. Han
blev staaende uden for Vagonen og ventede paa, at hun skulde
komme forbi. ,Jeg faar endnu en Gang hendes bedaarende An-
sigt og lette Gang at se," sagde han til sig selv og smilede uvil-
kaarligt. ,Jeg taler til hende, hun vender sig om, ser paa mig og
smiler maaske.” Men inden han havde opdaget hende, fik han
Øje paa hendes Ægtefælle, som Stationsforstanderen ærbødigt
ledsagede gennem Mængden. ,,Ak ja! Der har vi hendes Mand!"
sukkede Vronskij, og først nu faldt det ham ind, at denne dog
ogsaa havde noget at sige, naar Talen var om Anna. Han havde
jo hele Tiden vidst, at hun var gift, men det gik først op for ham,
at hun havde en Mand, da han saa” ham lyslevende for sig, vær-
dig og i sorte Klæder, og især da han saa” ham gaa hen til Anna
og byde hende Armen som én, der har Ret dertil.
Ja, nu kunde han ikke mere tvivle om, at hun havde en
Mand — der stod han lige i Nærheden med en alvorlig, selv-
tillidsfuld Mine og en lidt bøjet Ryg. Vronskij følte sig som den
tørstige Vandrer, der endelig har fundet en Kilde og saa opdager,
at en Hund, et Faar eller et Svin har plumret dens klare Vand.
Men Anna saa” ud som altid, og Synet af hende virkede lige saa
oplivende og henrykkende paa ham, som det altid havde gjort.
Han befalede Tjeneren at tage hans Sager og køre hjem med
dem og nærmede sig derpaa hende. Med den forelskedes skarpe
Blik havde han lagt Mærke til, at hun havde været lidt forlegen,
da hun mødtes med sin Mand. ,,Nej, hun elsker ham ikke og kan
ikke elske ham," sagde han i sit stille Sind.
Medens han gik bag Anna Arkádjevna, lagde han med Glæde
Mærke til, at hun syntes at have Følelsen af, at han nærmede
sig, for hun saa” sig om, indtil hun havde opdaget ham, og først
da begyndte hun at tale med sin Mand.
,Har De sovet godt i Nat?" spurgte Vronskij, idet han buk-
kede baade for hende og hendes Ægtefælle overladende det til
Alexej Alexandrovitsch at tage sig af Hilsenen og genkende ham,
hvis han fandt det for godt.
Jeg takker Dem! Meget godt!" svarede hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
