Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 105
med sin tynde, slæbende Røst og i den ironiske Tone, som han
altid anvendte overfor hende, og som skulde udtrykke en over-
legen Haan imod den, der for fuldt Alvor kunde tale saaledes.
»Hvorledes har Seroscha det?" spurgte hun.
»Naa, saa det er Lønnen for al min utaalmodige Længsel. Jo,
han har det godt. Han er rask og frisk."
XIX
Vronskij havde ikke engang gjort Forsøg paa at sove. Han
havde siddet med aabne Øjne hele Natten og stirret lige ud i
Luften eller paa de Rejsende, der steg ind og ud af Kupeen. Hvis
han til daglig kunde irritere Folk, der ikke kendte ham, ved sin
urøkkelige Rø, saa gjorde han det nu i langt højere Grad ved
sin stolte og selvtillidsfulde Mine. Han saa” saa ligegyldigt paa
dem, der sad i Kupeen, som om det ikke var levende Mennesker,
men livløse Genstande, han havde for sig. En ung juridisk Em-
bedsmand af et noget irritabelt Gemyt, der sad lige over for
ham, blev rasende over hans ligegyldige Mine. Han bad ham
om Ild, talte til ham og sparkede endogsaa til ham for at lade
ham mærke, at han var et levende Væsen, men intet hjalp. Vron-
skij saa" paa ham med den samme Interesse, hvormed han vilde
have set paa en Vognlygte, og den unge Mand skar Grimasser
af Harme og Fortvivlelse over, at den anden saaledes fuldstændig
ignorerede hans Tilværelse.
Vronskij hørte og saa” intet. Han var i den syvende Himmel,
ikke fordi han troede at have gjort noget Indtryk paa Anna, —
for det var han endnu ikke rigtig sikker paa — men fordi Styr-
ken af hans Følelser fyldte ham med Lykke og Stolthed. Hvad
hele denne Sag skulde ende med, anede han ikke, og han
tænkte heller ikke i fjerneste Maade derpaa. Han følte kun, at
alle hans hidtil splittede Kræfter nu var rettede mod et eneste
Maal, hen mod hvilket de stræbte med hensynsløs Energi. Han
havde nu sagt hende hele Sandheden, vidste, at han tog derhen,
hvor hun var, og at Livet kun havde Betydning for ham, naar
han kunde se og høre hende. Da han var steget ud ved hin
mindeværdige Station for at drikke et Glas Seltersvand, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
